Her får du både temperaturen på de seneste strømninger i nordisk kvindelitteratur, og samtidig kan du fordybe dig i mere end 1.000 års kvindelitteraturhistorie fra Sverige, Norge, Danmark, Finland, Færøerne, Island, Grønland og Åland.
Værket bygger som digital ressource videre på det store bogværk Nordisk kvindelitteraturhistorie I-V, der blev publiceret fra 1993-1998 på både dansk og svensk og blev til ved et enestående nordisk samarbejde over en 20-årig periode. Da det blev digitaliseret (2012) blev det oversat til engelsk. Der kom nye artikler til i henholdsvis 2014 og 2016, nu samlet under temaet ”Det 21. århundredes litteratur”. De er også udkommet i bogform som Nordisk kvindelitteraturhistorie: over alle grænser 1990-2015 (2017). I 2025 er endnu en række nye artikler kommet til under temaet ”Queer” (på henholdsvis dansk og svensk, men ikke engelsk).
Som i det oprindelige fem binds værk lytter vi i de nyeste artikler til kvinders stemmer, men nu ud fra en bredere forståelse af forholdet mellem køn og litteratur og af, at køn spiller sammen med andre sociale og kulturelle forskelle som alder, seksualitet, klasse og etnicitet, når der skrives og læses litteratur. Flere af de nyere artikler stiller gennem litteraturen desuden spørgsmål ved køn som fast biologisk eller identitær størrelse og udfordrer dermed selve begrebet kvindelitteratur.
Norden er en af verdens mest ligestillede regioner, men på trods af at Norden brander sig med, at ligestilling formelt er gennemført, er der stadig mange udfordringer, der skal håndteres. Litteratur skrevet af kvinder viser sig i mange sammenhænge stadig at være underlagt andre bedømmelseskriterier end mænds litteratur, hvilket relevantgør et fokus på netop kvinders litteratur, også i dag.
Nordisk Råds litteraturpris viser med al tydelighed regionens vanskelige og langsomme vej mod ligestilling. Nordisk Råds litteraturpris har stadig et stort flertal af mandlige prismodtagere. Fra prisen i 1962 blev stiftet og knapt 20 år frem gik den udelukkende til mænd, indtil Sara Lidman i 1980 modtog prisen som den første kvinde. Efter 1992 bliver fordelingen lidt mere ligelig, og efter årtusindeskiftet har mere end 10 kvindelige forfattere modtaget litteraturprisen, herunder Sofi Oksanen, Sara Stridsberg, Kirsten Thorup, Monika Fagerholm og Niviaq Korneliussen, som alle er omtalt i de nyere artikler. Men hvis Nordisk Råd og andre indflydelsesrige institutioner skal være opmærksomme på mangfoldigheden i nordisk litteratur, må forskere, kritikere og læsere med deres valg påpege, at den i stor målestok skrives af kvinder. Derfor sætter vi fokus på kvinders litteratur også i et nyt årtusind og viser, hvor talstærkt og med hvilken originalitet kvinder er til stede i nutidens litterære kultur.
At kvinder som prismodtagere inden for det litterære område stadig har meget at indhente understreges også af verdens største litteraturpris Nobelprisen, som kun et forsvindende mindretal af kvindelige forfattere har modtaget. Vi håber derfor, at indflydelsesrige kritikere og gode læsere overalt i verden er blandt vores besøgende.
Med Nordisk kvindelitteraturhistorie får du en unik mulighed for at læse om ældre litteratur skrevet af kvinder, som den traditionelle litteraturhistorie ofte har udeladt. For selvom forfatterskaberne har haft en betydelig stemme i deres samtid, så har de nationale litteraturhistorier ofte været skrevet af mænd og undervurderet kvindelige forfatteres bidrag. Men du kan også møde både nyere kvindelige forfatterskaber og helt nye, der insisterer på et mere tvetydigt køn både i liv og værk. Det er vores håb, at den digitale ressource tjener til både at give nogle af Nordens bedste og vigtigste forfatterskaber et langt litteraturhistorisk liv og til at introducere nye, eksperimenterende forfatterskaber.
SÅDAN BRUGER DU HJEMMESIDEN
Sidet henvender sig til alle litteraturinteresserede, lige fra skoleelever til studerende, undervisere, forskere og journalister.
Artikler: Her kan du søge i over 200 artikler via land, tidsperiode og emneord. Korte, indledende resuméer giver et hurtigt overblik over den enkelte artikel.
Forfattere: Her finder du over 800 forfattere, som du kan se på en tidslinje eller sortere alfabetisk. Du kan også sortere efter land og tidsperiode. Desværre er der ikke forfatterbiografier på alle de nyeste forfatterskaber.
Temaer: De 12 temaer samler artikler og forfattere på tværs af tid og sted, og viser spændvidden i synsvinkler og tematikker. Temaer kan bruges som inspiration og retter sig også mod undervisningsbrug eller opgaveskrivning for elever/studerende.
Sprog: Der er tre indgange til hjemmesiden på henholdsvis dansk, svensk og engelsk. De seneste artikler (2025) foreligger på henholdsvis den danske og den svenske side på deres respektive originalsprog og er ikke oversat til engelsk.
OM ARTIKLERNE:
Hovedparten af artiklerne er analyser af store, velkendte forfatterskaber. Men de mindre og ukendte er også med. En del artikler beskriver også grupper af forfatterskaber, der kaster lys på litterære temaer og genrer mv. på forskellige tidspunkter i eller på tværs af historien.
OM BIOBIBLIOGRAFIERNE:
Desuden er der adgang til biografiske data om den enkelte forfatter samt information om skønlitterære værker og sekundærlitteratur om forfatteren og forfatterskabet. Endvidere findes links til tilgængelige online versioner af forfatternes værker. Dog er biobibliografierne ikke løbende opdateret og kan derfor med fordel suppleres af andre kilder.
OM ILLUSTRATIONERNE:
De fleste illustrationer er hentet fra printværket og publiceres med tilladelse fra relevante rettighedsindehavere. Illustrationerne dækker alt fra postkort, fotografi, tegninger og kobberstik til malerier af kendte kunstnere. De knytter sig til tekstindholdet som et selvstændigt, men merberigende vidnesbyrd om kvinders litteratur- og kulturhistorie gennem 1000 år. De nyere artikler er dels illustreret af samtidskunstnere, dels gennem forfatterportrætter eller relevante samtidsillustrationer. Rettighedsindehavere er angivet sammen med illustrationerne.
STØTTET AF:
Digitalisering af det oprindelige bogværk Nordisk kvindelitteraturhistorie I-V er muliggjort af en samfinansiering mellem den svenske Riksbankens Jubileumsfond og den danske A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Artikelsamlingen fra 2016 er både som digitalt indhold og bogudgivelse samfinansieret af den danske A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Nordisk Kulturfond.
Artikelsamlingen fra 2025 forefindes kun digitalt og har været støttet af Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber ved Syddansk Universitet.
KONTAKT:
Den danske og engelske side: Center for Køn og Diversitet ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber, Syddansk Universitet: www.sdu.dk/ckoed
Den svenske side: KvinnSam – nationellt bibliotek för genusforskning och universitetsgemensam forskningsinfrastruktur vid Göteborgs universitet: www.kvinnsam.gu.se