Artikler

Svensk kanonslag med dansk genklang

Kan en kanon fremme forholdet til klassikerne, eller vil den skabe et litterært fossil? Det er i grove træk diskussionen i den svenske kanondebat, der i 2021 blev flettet sammen med den danske. Ligesom i Danmark havde man i Sverige lange ører, da Harold Bloom tilbage i 1994 udgav The Western Canon, hvori han argumenterede for en verdenslitterær forrang af 26 udødelige forfatterstemmer. Skulle man også have sådan en liste inden for de nordiske nationallitteraturer? Skulle det være en fast eller en vejledende liste? Eller var man bedre stillet uden?

Den ukendte berømthed

Interview med litteratur- og medieforsker Karen Klitgaard Povlsen om Karin Michaëlis’ forfatterskab i anledning af udnævnelsen som årets klassiker 2022.

Da forfatteren Karin Michaëlis udnævnes til årets klassiker den 20. september, 2022 bliver valget motiveret under overskriften ”den ukendte berømthed”. Mens Karin Michaëlis nemlig var ikke bare kendt, men både berømt og berygtet i sin samtid som forfatter, journalist og aktivist, så har hun siden været overset i såvel den litterære overlevering som den bredere offentlighed i Danmark. Hendes forfatterskab har derimod løbende været genstand for interesse i især Tyskland og Østrig, men også fx Frankrig og Italien og i USA.

Queen Kristina in men’s clothing

In many countries in seventeenth-century Europe, women were forbidden to dress like men, and in some it was criminal. Dekker and Van de Pool note that the prohibitions were unusually strict in Europe compared to other cultures.

Nordisk Kvindelitteraturhistorie på SDU

Nordisk Kvindelitteratur er rykket ind i nye omgivelser på Syddansk Universitet, der fremover vil huse værket. En gruppe af forskere fra Syddansk Universitet vil redigere nyt stof til det store site.

Nordisk kvindelitteraturhistorie blev til som et bogværk i fem bind i periode 1993 til 1998. Det er i 2016 blevet forøget med et sjette bind om den nyere nordiske litteratur.

Omgivet

En særlig nordisk stemning tematiseres i en række værker efter 2000. Sneen, tavsheden, mørket og kontrasten mellem det trange hjem og den store natur er fællestræk i en sproglig afsøgning af et kvindeligt rum.Det udfoldes i romaner og digtsamlinger af bl.a. Johanna Boholm, Merethe Lindstrøm, Rosa Liksom og Christina Hesselholdt.

Global søstersolidaritet

Efter årtusindskiftet 2000 bliver globaliseringen og den kvindelige migration fra fattige lande til vesten et tema i litteraturen. Forestillingen om et globalt søsterskab udfordres af virkeligheden, hvor mødet med den “anden” fremmede kvinde bl.a. foregår som et møde mellem arbejdsgiver og hushjælp og som udstiller et overordnet-underordnet forhold. Reflektioner over det skæve magtforhold mellem den nordiske kvinde og hendes undertrykte “søster” kommer bl.a. til udtryk i au-pair-romaner, litteratur om kvindelige flygtninge samt i reportager og tegneserier om mødet med undertrykte kvinder uden for Europa.Eksempler på forfattere, som arbejder med disse problemstillinger litterært er Kirsten Hammann, Sara Kadefors, Aasne Linnestå og Åsne Seiersted 

De sande fortællingers genkomst og forvandlinger

I 2000-tallet afløses 1970’ernes biografiske og selvbiografiske fortællinger af nye blandingsformer, som bevæger sig i grænselandet mellem fakta og fiktion – også kaldet autofiktion. Genren benyttes både af mandlige og kvindelige forfattere, men især de kvindelige forfatteres værker er blevet kritiseret for at overskride og udstille det private.Kvindelige eksponenter for autofiktionen er bl.a. Maja Lundgren, Carina Rydberg, Suzanne Brøgger, Anne Lise Marstrand-Jørgensen og Herbjørg Wassmo.