Her får du både temperaturen på de seneste strømninger i nordisk kvindelitteratur, og samtidig kan du fordybe dig i mere end 1000 års kvindelitteraturhistorie fra Sverige, Norge, Danmark, Finland, Færøerne, Island, Grønland og Åland. Alt sammen skrevet af Nordens førende litterater.
Med seks markante forfatterskaber, som Sofi Oksanen og Monika Fagerlund fra Finland, Hanne Ørstavik fra Norge, Sara Stridsberg fra Sverige, Audur fra Island og danske Helle Helle, åbner vi døren op til det 21. århundredes litteratur skrevet af kvinder.
De seks artikler skitserer et billede af litteratur skrevet af kvinder efter år 2000, som på ingen måder er fyldestgørende, men som alligevel udpeger særlige højdedrag i et stort litterært landskab. Sammen med illustrationer af seks kvindelige samtidskunstnere indkredser artiklerne banebrydende strømninger i Norden i det 21. århundrede.
I 2016 følger vi op med 14 nye artikler, der optegner centrale litterære tendenser og temaer i det nye årtusinde.
De nye artikler bygger videre på det store bogværk Nordisk Kvindelitteraturhistorie I-V, der dengang blev til ved et enestående nordisk samarbejde over en 20-årig periode. Bind V er publiceret i 1998, og hele værket er blevet digitaliseret i 2012.
Som i det oprindelige fem binds værk lytter vi til kvinders stemmer, men ud fra årtusindeskiftets erkendelse af, at køn ikke kan stå alene. For sammen med køn spiller alder, klasse og etnicitet og andre forskelsmarkører ind i det 21. århundredes litteratur og dermed i litteraturens erkendelse af verden.
Norden er en af verdens mest ligestillede regioner, men på trods af at Norden brander sig med, at ligestilling formelt er gennemført, er der stadig mange udfordringer, der skal håndteres. Litteratur skrevet af kvinder viser sig i mange sammenhænge stadig underlagt andre bedømmelseskriterier end mænds litteratur.
Nordisk Råds litteraturpris viser med al tydelighed regionens vanskelige og langsomme vej mod ligestilling. 42 mænd og 12 kvinder har til og med 2014 modtaget Nordisk Råds store pris. Fra prisen i 1962 blev stiftet og knapt 20 år frem, gik den udelukkende til mænd, indtil Sara Lidman i 1980 modtog prisen som den første kvinde. Efter 1992 bliver fordelingen lidt mere ligelig, og efter årtusindeskiftet har fem kvindelige forfattere modtaget litteraturprisen, herunder Sofi Oksanen og Sara Stridsberg, som begge er biograferet i de seks nye artikler. Men hvis Nordisk Råd og andre indflydelsesrige institutioner skal være opmærksomme på mangfoldigheden i nordisk litteratur, må forskere, kritikere og læsere med deres valg påpege, at den i stor målestok skrives af kvinder. Derfor sætter vi fokus på kvinders litteratur i et nyt årtusind og viser, hvor talstærkt og med hvilken originalitet kvinder er til stede i nutidens litterære kultur.
At kvinder som prismodtagere indenfor det litterære område stadig har meget at indhente, understreges også af verdens største litteraturpris Nobelprisen, hvor kun 13 kvinder ud af i alt 111 til dato har modtaget prisen. Vi håber derfor, at indflydelsesrige kritikere og gode læsere overalt i verden er blandt vores besøgende.
Med Nordisk Kvindelitteraturhistorie får du en unik mulighed for at læse om ældre forfatterskaber skrevet af kvinder, som den traditionelle litteraturhistorie til tider har overset. For selvom forfatterskaberne har haft en betydelig stemme i deres samtid, så har de nationale litteraturhistorier ofte overset kvinderne og sorteret dem fra, fordi de er kvinder. Nordisk Kvindelitteraturhistorie I-V og de nye artikler tjener til at give nogle af Nordens bedste og vigtigste forfatterskaber et langt litteraturhistorisk liv.
SÅDAN BRUGER DU SITET
Sitet henvender sig til alle litteraturinteresserede, lige fra skoleelever til studerende, undervisere, forskere og journalister.
SÅDAN KAN DU BRUGE SITET:
Artikler: Her kan du søge i 235 artikler via land, tidsperiode og emneord. Korte, indledende resuméer giver et hurtigt overblik over den enkelte artikel.
Forfattere: Her finder du 821 forfattere, som du kan se på en tidslinje eller sortere alfabetisk. Du kan også sortere efter land og tidsperiode.
Temaer: De 10 temaer samler artikler og forfattere på tværs af tid og sted, og viser spændvidden i indholdets synsvinkler og tematikker. Temaer kan bruges som inspiration og retter sig også mod undervisningsbrug eller opgaveskrivning for elever/studerende.
Brugerprofil: Når du opretter dig som bruger på sitet, får du mulighed for at gemme artikler til senere, sammen med dine egne noter til artiklerne.
Anbefaling: Finder du noget særligt inspirerende, kan du dele det med andre læsere ved at sende en mail til os.
OM DE 235 ARTIKLER:
Hovedparten af artiklerne er analyser af store, velkendte forfatterskaber. Men de mindre og ukendte er også med. Blandt artiklerne findes desuden periodeindledende artikler, der kaster lys på litterære tematikker og genremæssige tendenser på forskellige tidspunkter i historien.
OM DE 821 BIOBIBLIOGRAFIER:
Desuden er der adgang til biografiske data om den enkelte forfatter. Information om hendes litterære produktion, samt oplysninger om sekundærlitteratur om forfatteren og hendes forfatterskab. Endvidere findes links til gratis tilgængelige online versioner af forfatternes værker.
OM ILLUSTRATIONERNE:
De seks nye artikler er illustrerede af banebrydende samtidskunstnere sammen med forfatterportrætter. Sitets øvrige illustrationer er hentet fra printværket og publiceres med tilladelse fra diverse ejere og kunstinstitutioner. Illustrationerne dækker alt fra postkort, fotografi, tegninger og kobberstik til malerier af kendte kunstnere. De knytter sig til sitets tekstindhold som et selvstændigt men merberigende vidnesbyrd om kvinders kulturhistorie gennem 1000 år.
STØTTET AF:
Digitalisering af det oprindelige bogværk Nordisk Kvindelitteraturhistorie I-V er muliggjort af en samfinansiering mellem den svenske Riksbankens Jubileumsfond og den danske A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
De efterfølgende artikler, som er publiceret i 2014, er samfinansieret af den danske A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal samt Nordisk Kulturfond.