In many countries in seventeenth-century Europe, women were forbidden to dress like men, and in some it was criminal. Dekker and Van de Pool note that the prohibitions were unusually strict in Europe compared to other cultures.
Artikler
En samtale med Amalie Langballe om barnfrihed.
Moderskab er et særdeles populært motiv i den danske samtidslitteratur men selv er jeg i øjeblikket mest optaget af de relativt få kvinder, der op igennem litteraturhistorien har fravalgt moderskabet.
A conversation between postdoc Lucie Duggan, PI of the Augustinus-funded research project Reading Women. Karen Brahe and Female Book Ownership (1609-1736), SDU, and Professor Anne-Marie Mai, editor of Nordic Women’s Literature, SDU, on Lucie Duggan’s research project.
Center for Køn og Diversitet på SDU inviterer til Brøndsted-forelæsning med Eva Haettner Aurelius, professor i litteratur fra Lunds universitet. Samtidig fejrer vi, at onlineudgaven af Nordisk Kvindelitteraturhistorie nu har til huse på SDU.
Nordisk Kvindelitteratur er rykket ind i nye omgivelser på Syddansk Universitet, der fremover vil huse værket. En gruppe af forskere fra Syddansk Universitet vil redigere nyt stof til det store site.
Nordisk kvindelitteraturhistorie blev til som et bogværk i fem bind i periode 1993 til 1998. Det er i 2016 blevet forøget med et sjette bind om den nyere nordiske litteratur.
En særlig nordisk stemning tematiseres i en række værker efter 2000. Sneen, tavsheden, mørket og kontrasten mellem det trange hjem og den store natur er fællestræk i en sproglig afsøgning af et kvindeligt rum.Det udfoldes i romaner og digtsamlinger af bl.a. Johanna Boholm, Merethe Lindstrøm, Rosa Liksom og Christina Hesselholdt.
Efter årtusindskiftet 2000 bliver globaliseringen og den kvindelige migration fra fattige lande til vesten et tema i litteraturen. Forestillingen om et globalt søsterskab udfordres af virkeligheden, hvor mødet med den “anden” fremmede kvinde bl.a. foregår som et møde mellem arbejdsgiver og hushjælp og som udstiller et overordnet-underordnet forhold. Reflektioner over det skæve magtforhold mellem den nordiske kvinde og hendes undertrykte “søster” kommer bl.a. til udtryk i au-pair-romaner, litteratur om kvindelige flygtninge samt i reportager og tegneserier om mødet med undertrykte kvinder uden for Europa.Eksempler på forfattere, som arbejder med disse problemstillinger litterært er Kirsten Hammann, Sara Kadefors, Aasne Linnestå og Åsne Seiersted
I 2000-tallet afløses 1970’ernes biografiske og selvbiografiske fortællinger af nye blandingsformer, som bevæger sig i grænselandet mellem fakta og fiktion – også kaldet autofiktion. Genren benyttes både af mandlige og kvindelige forfattere, men især de kvindelige forfatteres værker er blevet kritiseret for at overskride og udstille det private.Kvindelige eksponenter for autofiktionen er bl.a. Maja Lundgren, Carina Rydberg, Suzanne Brøgger, Anne Lise Marstrand-Jørgensen og Herbjørg Wassmo.
2000-tallets nordiske romaner er fyldt med kvindelige detektiver, gotiske heltinder og monstre. Hos de mandlige forfattere forvandles den kvindelige hovedperson ofte til et destruktivt monster, hos de kvindelige forfattere derimod anvendes inddragelsen af overnaturlige træk ofte til at tematisere den kvindelige hovedpersons selvrealisering og frigørelse fra den herskende kønskontrakt og traditionelle familiemønstre. Eksponenter for den gotiske roman er bl.a. Leonora Christina Skov, Olga Ravn, Majgull Axelsson og Yrsa Sigurðardóttir.
I 1970’erne begyndte Nordkalottens eneste oprindelige folk, samerne og minoriteter som de svenske tornedalinger at organisere sig. Det første skønlitterære værk skrevet af en samisk kvinde på samisk udkom i 1971 og siden har en række kvindelige forfattere fulgt efter med værker, der ofte tematiserer modsætningerne mellem majoritets- og minoritetskulturen. I værkerne bringes ofte gamle samiske myter og mundtlige overleveringer i spil i undersøgelserne af en særlig samisk kvindelig identitet.De toneangivende kvindelige forfattere er bl.a. Rauni Magga Lukkari, Synnøve Persen, Maren Uthaug og Rosa Liksom.