Som adelsfrøken fik Sophie von Knorring en opvækst, der lagde vægt på dannelse. Hun giftede sig med en friherre, fik en datter og debuterede anonymt i 1834 med den omdiskuterede roman Cousinerna, der blev anset for at være usædelig. Som i de fleste af hendes værker er miljøet adeligt, men temaet – den kvindelige erotik prøvet af mod den mandlige dobbeltmoral er af almen kvindepsykologisk interesse.
Sophie von Knorring kritiserer slægtsstoltheden og står på kvindernes side og i Torparen och hans omgifning, 1843, endog på folkets side. Romanen, der er blevet kaldt for Sveriges første bonderoman, kan også læses som et indlæg i den kønspolitiske “Det går an”-debat om ægteskab og frit samliv. Sophie von Knorrings graciøse stil er europæisk influeret og når sit højdepunkt i det lille mesterstykke Illusionerna fra 1836.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Åsa Arping: Den anspråksfulla blygsamheten: auktoritet och genus i 1830-talets svenska romandebatt, 2002
Åsa Arping: "Bakom manlighetens mask: Sophie von Knorring, Cousinerna och spelet med författarrollen" i:Tidskrift för litteraturvetenskap, 28:2, 1999
Fredrik Böök: Fem porträtt, 1929
Johan Mortensen: Från Aftonbladet til Röda rummet. Strömningar i svensk litteratur 1830-79, 1905
Barbro Nelson: Sophie von Knorring. En svensk romanförfattarinnas liv och dikt, 1927
