Fredrika Bremer blev født i Åbo som datter af en særdeles velhavende rentier. Fra 1804 voksede hun op i Stockholm og på godset Arsta i Österhaninge, hvor hun fik en god, men konventionel opdragelse. Efter en dannelsesrejse med familien i Europa i 1820’rne reagerede hun med depression på tidens indelukkede kvindeliv. I 1832 indledte hun korrespondance og bekendtskab med filosoffen og pædagogen Per Johan Böklin, der resten af hendes liv forblev hendes ven og mentor.
Fredrika Bremers litterære debut Teckningar utur hvardagslifuet, der udkom i tre dele 1828-31 og bl.a. indeholdt romanen Familien H***, indførte en ny, hverdagsagtig tone og realisme i svensk litteratur. Nya teckningar ur hvardagslifuet rummer romanerne Presidentens döttrar, 1834, og Nina, 1835, der åbent behandler kvindeemancipationen. Hendes to mest velkomponerede romaner Grannarne, 1837, og Hemmet, 1839, blev skrevet i Norge. En dagbok, 1843, præges af livfulde skildringer af Stockholm, og Syskonlif 1848, er en tidlig socialistisk utopi. Spændende og dristige forsøg uden for romangenren er det gammelnordiske oprørsdrama Trälinnan fra 1840 og det teologiske skrift Morgonväckter, 1842. Fredrika Bremers nære forbindelser til Norge resulterede bl.a. i Strid och frid, et litterært indlæg i unionsdebatten, og i Lif i Norden, 1849, skildrer hun sine indtryk af det danske kulturliv fra et halvt års ophold i København.
Hemmen i den Nya verlden 1-3, 1853-54, er banebrydende journalistik, en samling levende rejsebreve til Fredrika Bremers søster, der giver et helhedsindtryk af kultur, sædvaner og politik i Nordamerika og på Cuba. Lifvet i Gamla verlden 1-6, 1860-62, er resultatet af en fem år lang rejse i bl.a. Grækenland og Palæstina. Hertha, eller En själs historia, 1856, er et modent og dybtborende opgør med patriarkatet. Posthumt udkom Sjelfbiografiska anteckningar, bref och efterlemnade skrifter, 1868, upålideligt redigeret af søsteren Charlotte Quiding. Beundringsværdigt redigeret og kommenteret er Fredrika Bremers brev 1-4, udgivet af Klara Johanson og Ellen Kleman 1915-20. En kompletterende brevudgave Brev. Ny följd, tidigare ej samlade och tryckta brev 1-2, redigeret af Carina Burman er udkommet i 1996.
I 1840’rne var Fredrika Bremer en forfatter med verdensry, og hendes skrifter blev oversat til en lang række sprog.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Sophie Adlersparre og Sigrid Leijonhufvud: Fredrika Bremer 1-2, 1896
Gunnar Axberger: Jaget och skuggorna, 1951
Carina Burman: Bremer: en biografi, 2001
Birgitta Holm: Fredrika Bremer och den borgerliga romanens födelse, 1981
Ulrika Kärnborg: Fredrika Bremer, 2001
Laurel Ann Lofsvold: Fredrika Bremer and the writing of America, 1999
Anita Widén (red.): Fredrika Bremer – föregångare och förebild, 2005
