Johanne Vogt

1833 - 1906

Norge

Mistede sin far som toårig og voksede op i nær kontakt med moderens barndomshjem i Christiania. Hun gik på Frøken Lotz’ Sprogskole, blev gift 1863 og fik seks børn, hvoraf den ene var digteren Nils Collett Vogt.

Hun debuterede med fortællingen “En tur til Rjukan” i Skillings-Magazin i 1866, skrev for børn under mærket J.V. og for voksne under eget navn fra Fortællinger, 1887. Hendes memoirer Statsraad Colletts Hus og hans Samtid. Erindringer 1814-89, 1903, bygger på egne erindringer og mormoderens almanakker.

Udvalgt litteratur om forfatteren

A. Collett: Familien Collett og Christianialiv i gamle dage, 1915

Sonja Hagemann: Barnelitteratur i Norge 1850-1914, 1970

Elisabeth Aasen (red.): Fra gamle dage. Memoarer, dagbøker, salmer og dikt av kvinner ca. 1660-1880, 1983