Lærerdatter fra Sääminki i Savolax. Hun blev cand.mag. i 1950, gift anden gang med forfatteren Paavo Haavikko, med hvem hun fik to børn, og er ofte blevet kaldt “shaman” eller “seerske”.
Hun debuterede i 1952 med digtsamlingen Hååt (Bryllup) og anvender i modsætning til de øvrige finske 50’er-modernister folkedigtningen som inspiration. Såvel hendes lyrik som prosa rummer et stærkt billedsprog og mytisk stof, således også i de fem romaner om kvinders stræben efter identitet og deres bristede drømme, som f.eks. Kaikki naiset nåkevåt unia (Alle kvinder har drømme), 1960, og Tunteet (Følelser), 1962. Den enkle, konstaterende stil blev efterhånden mere frodig, og tragik og komik blev flettet sammen.
Posthumt udkom romanen Hånen olivat linnut (Fuglene var hans), 1967, som beskriver forholdet mellem en præsteenke og hendes androgyne tjenestepige. Tre bind af Maija-Liisa Vartios dagbogsoptegnelser og breve er udkommet i 1994, 1995 og 1996, redigeret af Anna-Liisa Haavikko.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Sirkka-Liisa Särkilahti: Marja-Liisa Vartion kertomataide, 1973
