Fik Nobelprisen i litteratur i 1928 og spiller en dominerende rolle i nyere norsk realisme. Hun blev født i Danmark og voksede op i et intellektuelt embedsmandsmiljø i Kristiania som datter af den kendte norske arkæolog Ingvald Martin Undset. Efter en kort handelsuddannelse fik hun arbejde som sekretær, rejste 27 år gammel til Rom på et stipendium og traf sin mand, maleren Anders C. Svarstad. Hun blev skilt efter 12 års ægteskab i 1924, samme år som hun konverterede til katolicismen. Fra 1935-1940 var hun formand for Den norske Forfatterforening, indtil hendes modstand mod nazisterne tvang hende til at flygte til USA. I 1945 vendte hun tilbage til et raseret hjem.
Sigrid Undset debuterede med ægteskabsromanen Fru Marta Oulie, 1907, efterfulgt af Den lykkelige alder (N), 1908, og fik sit store gennembrud med Jenny, 1911, en kunstnerroman om den unge kvinde, der stiller de største krav, ikke bare til kunsten, men også til kærligheden og ikke mindst til sig selv. Fra og med Vaaren (R), 1914, og novellesamlingerne Splinten av trollspeilet, 1917, og De kloge jomfruer, 1918, reflekteres perioden som mor og husmor i forfatterskabet.
Storværker er trilogien om Kristin Lavransdatter, Kransen, Husfrue og Korset, 1920-22, samt Olav Audunssøn i Hestviken, 1925, og Olav Audunssøn og hans børn, 1927, hvor den norske middelalder er ramme om og giver næring til både skildringen af kærlighed og værdikonflikter mennesker imellem og til en udforskning af menneskets vilkår og dets forhold til Gud. Andre værker er romanerne Gymnadenia, 1929, og Den brændende busk, 1930, der skildrer en religiøs udvikling, samt de store samtidsromaner Ida Elisabeth, 1932, og Den trofaste hustru, 1936, der ligesom Sigrid Undsets sidste roman, den historiske kvinderoman Madame Dorthea, 1939, har den stærke, selvstændige kvinde i centrum. Desuden essaysamlingerne Et kvinde-synspunkt, 1919, Etapper, 1929, og Etapper. Ny række, 1933, der formidler politiske, kulturelle og religiøse holdninger, og memoireværket Elleve år, 1934, samt helgenbiografien om Caterina av Siena, der udkom posthumt i 1951.
Sigrid Undsets forfatterskab spænder fra samtidsroman og den dybe psykologiske analyse af moderne kvinder over den storladne historiefortælling om moderskabet og begæret til den religiøse biografi.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Claudia Jean Berguson: Challenging authority: saga, gossip, ballad and legend as narrative voices in Sigrid Undset's Kristin Lavransdatter, 2003
Stanley L. Jaki: Sigrid Undset's quest for truth, 2007
Nan Bentzen Skille: Innenfor gjerdet: hos Sigrid Undset på Bjerkebæk, 2003
Sigrun Slapgard: Dikterdronningen: Sigrid Undset, 2008
Benedicta Windt-Val: "Men han het Edvard-": navn og navnebruk i Sigrid Undsets forfatterskap, 2009
