Født i Gelsted på Fyn, hvor faderen var boghandler og kioskejer. Hun tog som familiens første studentereksamen 1961, boede i England 1961-62, giftede sig 1963 med skuespilchef Ib Thorup (død 1990), læste engelsk og senere litteraturvidenskab ved universitetet, begyndte at væve, fik barn og havde forskellige studenterjobs, alt mens hun skrev.
Med debutsamlingen Indeni-udenfor og de efterfølgende Love from Trieste, 1969, I dag er det Daisy, 1971, og novellesamlingen I dagens anledning, 1968, placerede hun sig overbevisende i modernismen, men viste allerede med den opsigtvækkende originale romandebut Baby, 1973, om randeksistenser på Vesterbro, at her var et digterisk møde med verden, som måtte søge ubetrådte veje mod et eget kunstnerisk udtryk. Med Jonnaserien, Lille Jonna, 1977, Den lange sommer, 1979, Himmel og helvede, 1982, og Den yderste grænse, 1987, fornyede hun romangenren med en spejling af Danmarkshistorien efter 2. Verdenskrig set gennem pigen Jonna, barn i 1950’ernes danske provins, ung med ungdomsoprøret i København 1968-1970, frem til et voksent kvindeliv tilbage i den danske provins. Det er velfærdssamfundet, der her fra den første håbefulde begyndelse til midtfirsernes skuffende realitet finder sin plads i dansk litteratur.
Med Elskede ukendte, 1994, samles og forløses forfatterskabets bærende elementer fra fremmedgørelse og uvirkelighedsoplevelse i de første samlinger til det samfundsmæssige overmod, som i Jonnaserien vender fremskridtstanken til sin dystopiske modsætning. I Elskede ukendte udspilles kulturkritikken gennem magtkampen mellem to storhedsvanvittige, der nok undslipper hver sit religiøse vanvid, men tilsammen tegner et kulsort signalement af et samfund fyldt af undergangsbilleder og dødskulturer. Kirsten Thorup, der har skrevet for teateret såvel som for radio- og tv-teateret, hvor hun fik stor succes med Amalie Skram-portrættet Else Kant 1-2, 1978, og med 1. del (sammen med Li Vilstrup) og 5. del af ty-serien Krigsdøtre, 1981, blev med Jonnaserien såvel læsernes forfatter som et anerkendt hovednavn i dansk litteratur med mange litterære hædersbevisninger og et engagement også uden for det snævert litterære.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Kirsten Thorup udgivet romanerne Bonsai, 2000, Ingenmandsland, 2003, og Tilfældets gud, 2011.
Hun har bl.a. modtaget Det Danske Akademis Store Pris 2000.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Torben Brostrøm og Mette Winge (red.): Danske digtere i det 20. århundrede, bd. 5, 1982
Marianne Juhl: Kirsten Thorup, 2009
Anne-Marie Mai: "Blandt de udødelige" i: samme (red.): Prosa fra 80'erne til 90'erne, 1994
Passage: Kirsten Thorup, nr. 56, 2006
Susanne Pedersen: "Fra romanværk til tekstbaby. Om Kirsten Thorups Baby" i: Synsvinkler, nr. 17, 1997
Lilian Munk Rösing: "Sidder kønnet i huden? Om en habit hos Kirsten Thorup og en nøgen mand hos Pia Juul" i: Spring, nr. 20, 2003
Louise Zeuthen: De virkelige halvfjerdsere: krop, køn og performativitet hos Suzanne Brøgger og Kirsten Thorup, 2008
