Forfatteren er født i København og opvokset i en proprietærfamilie i Nordsjælland. Hun blev student 1971 og cand.mag. i dansk og idræt fra Københavns Universitet 1977, var i en kortere periode gymnasielærer på Fyn og er gift med litteraturforskeren Bo Hakon Jørgensen.
Med debutsamlingen Når der går hul på en engel, 1981, stod hun i 1980’erne sammen med Michael Strunge, Søren Ulrik Thomsen og Juliane Preisler i spidsen for en ung generation, der fornyede lyrikken og lyriklæsningen. I 1982 udgav hun generationsantologien Konstellationer. Lyrik 1976-1981, og i 1985 antologien Transformationer. Poesi 1980-85.
Hendes forfatterskab befinder sig i et spændingsfelt mellem symbolisme, romantik og modernisme, og hendes litterære slægtskaber tæller både digtere fra romantikken Emil Aarestrup og modernistiske lyrikere som den svenske Katarina Frostenson. Kendetegnet af en ganske særegen skønhed og følelsesstyrke er kroppen, drømmen og døden akser i hendes univers, og med sine oplæsninger, også til musikledsagelse, har hun givet læsere i hele Norden del i den lyriske genres mulighed for både skønhed og dybde. Hovedværker i forfatterskabet er digtsamlingerne Springflod, 1985, Hvid feber, 1986, Sekundernes bro, 1988, og Territorialsang, 1994.
I 1991 udgav hun Over vandet går jeg. Skitse til en poetik, hvor hun bl.a. reflekterer over sin arbejdsproces og sin opfattelse af digtningens æstetiske og eksistentielle vigtighed og mulighed. Hun er forfatter til flere dramatiske arbejder; enkeltdigte og samlinger er oversat til flere sprog. I 1989 blev hun medlem af Det Danske Akademi. I 1998 udgav hun Dronningeporten (L), som hun modtog Nordisk Råds Litteraturpris for i 1999.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Pia Tafdrup udgivet en række digtsamlinger: Tusindfødt, 1999, Hvalerne i Paris, 2002, Tarkovskijs heste, 2006, Det drømte træ, 2007, Boomerang, 2008, og Trækfuglens kompas, 2010.
Desuden har hun skrevet de to romaner Hengivelsen, 2004, og Stjerne uden land, 2008.
Hun har bl.a. modtaget Nordisk Råds Litteraturpris 1999, Søren Gyldendal Prisen 2005, Det Svenske Akademis Nordiske Pris 2006 og blev ridder af Dannebrogsordenen 2001.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Marianne Barlyng: "Lysets engel - en Tafdrupkomposition" i: Neal Ashley Conrad m.fl. (red.): Perspektiver i nyere dansk litteratur, 1997
Poul Borum: "POe-(RO)-tik, om Pia Tafdrups og tre andre kvindelige lyrikere" i: Kritik, nr. 66, 1984
Carsten Dilling (red.): Mindst ét sår har kroppen altid. Pia Tafdrups forfatterskab, 1995
Susanne Kemp: "At skrive ned eller op: poetik og praksis hos Søren Ulrik Thomsen og Pia Tafdrup" i: Synsvinkler, årg. 15, nr. 33, 2006
Anne-Marie Mai (red.): Digtning fra 80'erne til 90'erne, 1993
Renate Recke: "Stor, stoiker, størst: om rum og struktur som udtryk for visse aspekter af stoicisme i Pia Tafdrups ”sekundernes bro”" i: Nordica, bd. 26, 2009
Bendikte F. Rostbøll: "Dyr og engle i én krop: kroppen som tema og tegn i Pia Tafdrups digtning" i: Fønix, årg. 22, nr. 1, 1998
