Født i Helsingfors som datter af præsidenten for Den øverste forvaltningsdomstol. Hendes opvækst var præget af et svagt helbred, og hun levede som voksen et temmelig isoleret liv. Ud over sit skønlitterære forfatterskab skrev hun litteraturkritik i Svenska Pressen, Nya Argus og Finsk Tidsskrift. 2. Verdenskrig indebar en psykisk og økonomisk belastning for hende, som førte til, at hun tog sit liv.
Debutsamlingen Röster ur tingen (L), 1923, har som også de næste digtsamlinger stærk tilknytning til naturen, som hun rettede sin lidenskab imod, afskåret som hun følte sig fra menneskene. Hun har også skrevet en gruppe lyse kærlighedsdigte. Hendes vigtigste værk er måske de posthumt publicerede dagbøger Endast med mig själv I-II, 1947-48, hvor hun uden sentimentalitet og med stor ærlighed blotter sin livsangst.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Holger Lillqvist: "Symbolism och nietzscheanism hos Kerstin Söderholm" i: Bloch, butch, Bertel: kontextuella litteraturstudier, 2009
