Forfatteren er født på Mysen og opvokset hos sine bedsteforældre i Bergen. Hun afbrød en uddannelse som billedkunstner for i stedet at blive forfatter. Den tidlige interesse for visuel kunst lader sig imidlertid spore overalt i hendes tekstproduktion. Hun bor i Bergen og er mor til tre børn.
Fra den tidlige debut i antologien Atte fra Bergen, 1969, har hun været meget produktiv. Hendes karakteristiske prosalyriske stil gør teksterne vanskelige at genrebestemme. Det gælder den første selvstændige bogudgivelse, romanen Most i 1972, og tekster som Tenk om isen skulle komme, 1974, Alltid skyer over Askøy, 1976, Mørkets muligheter, 1976, og Fanget villrose, 1977. Sit store gennembrud som forfatter fik hun med den prosalyriske roman Sug, 1979 (da. 1981), der vakte stor begejstring hos kritikerne.
Med hørespillene Du, bli her, 1979, og Måkespisere i 1982 (da. 1983), som hun modtog Prix Italia for, tog forfatterskabet en afgørende vending. Herefter fulgte en række hørespil og dramaer: skuespillet Vinteren revner, 1983, hørespillet Lydia, 1984, radioforestillingen Vift. En barnesang, 1985, og Fornuftige dyr, et dramatisk triptykon (tredelt værk), 1986. Teateret og de æterbårne medier åbnede for nye, radikale eksperimenter. I dramatiske arbejder som Kan du elske? (NKR-tv), 1982, Dusj, 1 opera for 2 (Festspillene i Bergen), 1984, Balansedame. Fødsel er musikk, 1984, Dobbel nytelse, 1988, Badehuset (i samarbejde med Verdensteateret), 1990, og Tiden mellom tidene (i samarbejde med Lilith teater), 1991, benytter hun sig af kunstneriske udtryksmidler som dans, billeder og musik. Hun har også skrevet børnebøgerne Lille Pille og lille Fille i den dype skogs teater, 1990, Hund får besøk, 1992, og Den riktige vind, 1996. Dramatrilogien Barock Friise, 1993, Maria Q 1994, og Rhindøtrene, 1996, tager udgangspunkt i historiske personligheder, som Cecilie Løveid med digterisk frihed placerer i deres respektive tidsperioder. Flere af de ovennævnte arbejder er oversat og udgivet eller opført i mange lande.
Cecilie Løveid anses for en af de betydeligste og mest originale forfattere i nyere norsk litteratur og teater og er en central skikkelse i fornyelsen af den nordiske modernisme.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Cecilie Løveid udgivet lyrik i Mykt glass, 1999, Spilt. Nye dikt,, 2001, Gartnerløs, 2007, Nye ritualer, 2008, og Svartere bunader, 2010. Hun har skrevet dramatik med titlerne Østerrike, 1998, Sapfokjolen, eller Det hvite smykket som opphever mørket, 1998, Kattejomfruen, 2001, og Visning, 2005. Endelig har hun udgivet flere børnebøger.
Løveid har modtaget flere priser, bl.a. Doblougprisen 1990, Amalie Skram-prisen 1998, Ibsenprisen 1999 og Gyldendalprisen 2001.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Merete Morken Andersen (red.): Livsritualer: en bok om Cecilie Løveids dramatikk, 1998
Gerd Hjelle Bondhus: "Jeg kom for å lytte jeg kom for å se". Ein studie i Cecilie Løveid sin dramatikk, 1991. Irene Engelstad (red.): Norsk kvinnelitteraturhistorie, bd. 3, 1990
Nina H. Laeskogen: Tekst og fødsel: melankoli og mangfold i Cecilie Løveids Balansedame, 1998
Wenche Larsen: Skuespillet om kvinnekroppen: bildets og kroppens betydning i Cecilie Løveids dramatikk, 2005
Øystein Rottem: "Cecilie Løveid - løfter om frigjøring" i: Norsk litteraturhistorie. Efterkrigslitteraturen, bd. 2, 1997
Tanya Thresher: Cecilie Løveid: engendering a dramatic tradition, 2005
