Den vigtigste intellektuelle og organisatoriske lederskikkelse i norsk kvindebevægelse fra 1884 til 1916. Hun var præstedatter født i Lofoten og opvokset på Vestlandet og i Kristiania. Hun var ugift, uddannet lærerinde, svømmede, stod på skøjter og var ikke blot blandt de første kvindelige fjeldvandrere i Jotunheimen, men også den første kvinde i Norge, der stod på en offentlig talerstol.
Fra 1880’erne viede hun hele sit liv til kvindesagen. Hun publicerede en artikelserie om kvindens stilling i det radikale Nyt Tidsskrift i 1884, tog initiativ til Norsk Kvinnesaksforening og blev senere leder af kvindernes arbejde for stemmeret. Hun var desuden redaktør af kvindetidsskriftet Nylænde frem til sin død og bl.a. leder af Norske Kvinners Nasjonalråd fra 1904.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Anna Caspari Agerholt: Den norske kvinnebevegelses historie, 1973
Anne Marie Halse: Nylænde 1877-1901. Litteraturkritikk fra kvinnesynspunkt (hovedopgave), 1980
Fredrikke Mørck (red.): Norske kvinder, bd. 1-2, 1914