Pia Elisabeth Juul

1962 -

Danmark

Født i Korsør som datter af højskolelærer og forfatter Kurt Holger Juul og højskolelærer og forfatter Inge Kærgaard Juul. Hun blev student fra Hobro Gymnasium i 1981 og udgav som ganske ung en samling børnedigte. Debutsamlingen levende og lukket, 1985, der skildrer en ung kvindes univers, liv, billede og myte i skæringspunkterne mellem en ydre og en indre oplevelsesverden placerede hende i front blandt de unge forfattere fra midten af 80’erne.

Eventyrreferencer spiller en vigtig rolle i digtsamlingen Forgjort, 1989, mens krop og forgængelighedsikonografi træder frem i samlingen En død mands nys, 1993, der også demonstrerer hendes grumme humor og ironiske diktion. Hendes roman Skaden, 1990, er blandt de værker, der indvarsler den nye formbevidste 1990’er-prosa. Hun var i perioden 1989-1993 medlem af redaktionen af tidsskriftet Den blå Port. I 1994 udsendtes hendes radiospil Forskel og i 1996 Gespenst.

Opdateret af redaktionen 2011:

Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Pia Juul udgivet de tre digtsamlinger sagde jeg, siger jeg, 1999, Helt i skoven, 2005, og Radioteateret, 2010; de to novellesamlinger Mit forfærdelige ansigt, 2001, og Dengang med hunden, 2005; og romanen Mordet på Halland, 2009. Desuden har hun skrevet børnebøger og en biografi om fotografen Marianne Engberg, Et liv med lys, 2011.

Hun har modtaget en række priser og legater, bl.a. Danske Banks Litteraturpris 2009, Montanas Litteraturpris 2011, og siden 2000 Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.  Fra 2005 er hun medlem af Det Danske Akademi.

Udvalgt litteratur om forfatteren

Anne-Marie Mai: "Forgørelse og kunst" i: samme (red.): Digtning fra 80'erne til 90'erne, 1993

Asger Schnack: Tre kvindelige lyrikere. Et essay, 1991

Marianne Stidsen: "Det absolut individuelle og det absolut universelle - om Pia Juuls roman Skaden og den poetiske roman" i: Grif, nr. 2, 1992