Tove Jansson var datter af den finlandssvenske billedhugger Viktor Jansson og tegneren Signe Hammarsten. Hun begyndte sin karriere som tegner i vittighedsbladet GARM i 1929, deltog i sin første udstilling i 1932 og fortsatte parallelt med sit forfatterskab som billedkunstner.
Med Tove Janssons politiske signatur »Snork« blev den første Mumifigur født. Debutbogen, der er en allegori på krigen, hedder Småtrollen och den stora översvämningen, 1945 (Mumitroldene, 1954), og senere voksede de syv bøger om mumitroldenes fredelige dal, hvor de moderlige normer er de styrende, frem af krigens meningsløshed. I Kometjakten, 1946 (Mumitrolden opdager kometen, 1954, Kometen kommer, 1967), Trollkarlens hatt, 1948 (da. 1968), Muminpappans bravader, 1950, genudg. 1967, Muminpappans memoarer (Mumifars erindringsbog, 1971), og Farlig midsommar, 1954 (da. 1970), skildres en idyllisk verden, en modstandens utopi omgivet af livstruende naturkatastrofer, oversvømmelser, kometer og vulkanudbrud, mens Trollvinter, 1957 (da. 1969), er en dybdepsykologisk udviklingsroman om den unge Mumi, der i lighed med Pappan och havet fra 1965 (Mumifar og havet, 1973) kan ses som et vendepunkt mod voksenforfatterskabet. Endelig dekonstruerer Sent i november, 1970, idyllen, gør oprør mod den store moder og skaber kunstneren, en særling.
Grundkonflikten i forfatterskabet går mellem kunstens sandhedskrav og moderligheden, dvs. omsorgen for og hensynet til andre. Tove Jansson har også fået udgivet en række nyskabende billedbøger, bl.a. Hur gick det sen? Boken om Mymlan, Mumintrollet och Lilla My, 1952 (da. 1957), og Vem skall trösta Knyttet? fra 1960 (da. 1960). Foruden den kræsne selvbiografi Bildhuggarens dotter, 1968, består voksenforfatterskabet af både romaner og novellesamlinger som Lyssnerskan, 1971, og Dockskåpet och andra berättelser, 1978. Sommarboken fra 1972 (da. 1976) handler om forholdet mellem en farmor og hendes sønnedatter, der har mistet sin mor. Hun modtog en række finske, europæiske og svenske priser, bl.a. Selma Lagerlöfs Litteraturpris i 1992 og Svenska Akademiens guldmedalje i 1994.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Christina Björk: Tove Jansson: mycket med än Munin, 2003
Barbro K. Gustafsson: Stenåker och ängsmark, 1992
Irma Müller-Niensted: Farväl till Mumindalen, 1997
Boel Westin: Familjen i dalen. Tove Janssons muminvärld, 1988
Boel Westin: Tove Jansson: ord, bild, liv, 2007
Ebba Witt-Brattström: "Nummulitens hämnd" i: Ur könets mörker, 1993
