Født i Stockholm. Før debuten havde hun forskellige jobs og studerede bl.a. filosofi på universitetet, og var i slutningen af 1980’erne kritiker ved Bonniers Litterära Magasin.
Digtene i debutsamlingen Vimpelstaden, 1985, der har et humoristisk og absurd forhold til sproget, er fragmentariske, og digtjeg’ets krop er splittet. Som en gång varit äng (L), 1988, beskriver en intensiv kærlighedshistorie, hvor jeg’et bevæger sig frem og tilbage mellem udlevelse og skræk for at miste sig selv. Hendes brug af let forvanskede og varierede citater fra folkeviser, salmer og slagere, blev kendetegnende for hendes teknik, og samlingen gav anledning til den såkaldte Jäderlund-debat, en diskussion om ubegribeligheden hos 1980’ernes æstetisk radikale kvindelige lyrikere.
Snart går jag i sommaren ut (L), 1990, en pendant til Som en gång varit äng, fortsætter med at problematisere forskellige typer afhængighed, her også i prosalyrisk form. I Rundkyrka och sjukhuslängor vid vattnet/ Himlen är förgylld av solens sista strålar (L), 1992, benytter hun sig af en bunden form jambiske vers, hvor rytmen er brudt. Samme slags brudte versemål findes i mörker mörka mörkt kristaller (L), 1994, som skildrer længslen efter at synke ind i mørket og døden. I 1987 udgav hun børnebogen Ivans bok og begyndte også at skrive dramatik, f.eks. Salome, 1994.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Ann Jäderlund udgivet digtsamlingerne Kalender röd Levande av is, 2000, Blomman och människobenet, 2003, I en cylinder i vattnet av vattengråt, 2006, og Vad hjälper det en människa om hon häller rent vatten över sig i alla sina dagar, 2009. Hun har desuden skrevet børnebogen Iris bok, 2002.
Ann Jäderlund har modtaget en række priser, bl.a. De Nios store pris 2003, Doblougska-prisen 2004, Bellmanprisen 2009 og Aniarapriset 2010.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Staffan Bergsten: Klang och åter. Tre röster i samtida svensk kvinnolyrik, 1997
Marianne Hörnström: Flyktlinjer. Aningar kring språket och kvinnan, 1994
Ebba Witt-Brattström: Ur konets mörker, 1993
