Præstedatter, født i det sydøstlige Island, studerede sprog og syning i Reykjavík og København, blev gift 1874 og enke året efter. Sammen med sin søster og svoger emigrerede hun til Canada, hvor hun boede i 13 år. Da hun i 1899 kom tilbage til Island, blev hun den første professionelle islandske forfatter.
Hendes debutroman, Brynjólfur biskup Sveinsson (Biskop Brynjolf Sveinsson), 1882, er en historisk roman om den store patriark og biskop i 1600-tallets Skálholt, en moraliserende og konventionel fortælling med en oprørsk og ironisk fortolkning af heltens skæbne. I 1884 fulgte novellesamlingen Sögur og ævintýri (Fortællinger og eventyr), der tager direkte stilling for kvindesagen.
Romanen Kjartan og Guðrún, 1886, handler om titelpersonerne fra Laxdæla saga, mens kampen mellem hedenskab og kristendom er temaet i den sidste store, ambitiøse roman Elding (Lyn), 1889. Romanerne Jón biskup Vídalín og Jón biskup Arason blev udgivet som føljetoner i tidsskriftet Draupnir fra 1891 til 1908. Hun udgav også Dvöl fra 1901 til 1917, et folkeligt tidsskrift, der blandede underholdning og vidensformidling.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Soffía Auður Birgisdóttir: "Skyldan og sköpunarþráin" i: Sögur íslenskra kvenna, 1987
Vilhjálmur Þ. Gíslason: "Torfhildur Þorsteinsdóttir Hólm", forord til Torfhildur Þorsteinsdóttir Hólm: Ritsafn I, 1949
