Forfatteren blev født i Vaxholm og voksede op i Örebro som kaptajnsdatter. Debuterede efter studentereksamen og universitetsstudier i Stockholm i 1954 med fablen I vår lilla stad og fortsatte i sit forfatterskab med at belyse og tilrettevise den voksnes univers ved at vise tilværelsen fra det udsatte, ofte ensomme, barns synsvinkel. Hun er bl.a. blevet tildelt både Astrid Lindgren-prisen, 1972, og H.C. Andersen-medaljen, 1974.
Hendes gennembrud kom med bøgerne om Hugo og Josefine, Josefin, 1961, Hugo og Josefin, 1962, og Hugo, 1966, der for første gang gennemarbejder det tema, der binder hendes værker sammen. I alle hendes bøger, hvad enten de udspiller sig i et tids- og stedfæstet miljø som i Elvis-bøgerne, 1972-1977, eller i en mytologisk mystisk verden, som i Glasblåsarns barn, 1964, og I klockornas tid, 1965, genfinder man den samme søgen efter individets muligheder for at virkeliggøre selvet og sætte (barne)jeg’et i frihed på trods af de grænser, der indsnævrer og afstumper livet. Ofte er navnemagi et væsentligt element i denne søgen.
Skellet mellem realverdenen og det mytologiske univers bliver navnlig i de senere værker mere eller mindre ophævet, samtidig med at et egentlig psykologisk landskab kortlægges, således i Skyggeserien, Skuggan över stenbänken, 1982 (Skygger over stenbænken, 1983), … och de vita skuggorna i skogen, 1984 (- og de hvide skygger i skoven, 1987), Skuggornas barn, 1986 (Skyggernes børn, 1987), og Skuggömman, 1988 (Skyggeskjul, 1990). Egnä världer er fra 1994, og i 1997 udkom hendes sidste bog, Annas blomma.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Carina Lidström: Sökande, spegling, metamorf os. Tre vägar genom Maria Gripes skuggserie, 1994
Ying Toijer-Nilsson: Skuggornas förtrogna: om Maria Gripe, 2000
