Journalist og foregangskvinde, født ind i handelsborgerskabet og 1872 gift ind i det militære bourgeoisi. Hun var mor til to børn, hvoraf den ene var filminstruktøren Peter Urban, kendt som Asta Nielsens mand. Hendes hjem var et fashionabelt mødested for radikalismens og pengenes notabiliteter.
Som yndet lystspilforfatter bragte hun tidens mest brændende emner på scenen – uden mislyde. Hun debuterede med Et Aftenbesøg (Dr), 1886, der i sin flirt med det vovede blev en succes. I de næste 30 år skrev hun over 20 skuespil, der med let konversationstone balancerer mellem det farlige og det uforpligtende. Eftermælet skyldes dog især hendes to populære etikette-bøger Man skal aldrig, 1886, og Takt og Tone, 1918, der igennem hele 1900-tallet fik betydning for de nye mellemlags kendskab til borgerlige normer for opførsel i hverdags- og selskabsliv. Sidstnævnte blev genudgivet i 1975.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Pil Dahlerup: Det moderne gennembruds kvinder, 1983
Bjarne Kildegaard: Fru Emma Gad, 1984
Lynn R. Wilkinson: "Marriage, remarriage, and other language games: Emma Gad’s ”ægtestand” and ”De unge drømme” and the comedy of remarriage" i: Orbis litterarum, vol. 63, no. 3, 2008
Mette Winge: Alle tiders Emma Gad, 2005