Flygare-Carlén stammede fra en købmandsslægt i Bohuslän og var sin tids mest populære og bedst betalte svenske forfatterinde. Som enke efter en kredslæge og med to børn at forsørge fik hun i 1838 stor succes med debutromanen Waldemar Klein. På sin forlæggers tilskyndelse flyttede hun til Stockholm, hvor hun blev et midtpunkt i liberale forfatterkredse og 1841 gift med den liberale skribent og Bellman-udgiver Johan Gabriel Carlén.
Hun skrev op mod 30 værker, hvoraf Sveriges første skrækroman Rosen på Tistelön, 1842, og Ett köpmanshus i skärgården, 186061, er de mest berømte. Emilie Flygare-Carlén er den første skildrer af vestkysten, men hendes store tema er balancen mellem kønnene i ægteskabet og erotikken mellem mand og kvinde, farvet af den franske føljetonromans og populærlitteraturs scener og billeder.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Åsa Arping: Den anspråksfulla blygsamheten: auktoritet och genus i 1830-talets svenska romandebatt, 2002
Maria Holmstrøm: Emilie Flygare-Carlén, 1918
Ida Ivarsson: Pål och Nora: en feministisk läsning av Emilie Flygare-Carléns "Pål Värning", 1999
Monica Lauritzen: En kvinnas röst: Emilie Flygare-Carléns liv och dikt, 2007
Monica Lauritzen (red.): En ros, ett år. Artikler kring Emilie Flygare-Carlén, 1994
Yvonne Leffler: I skräckens lustgård. Skräckromantik i svenska 1800-talsromaner, 1991
Maria Löfgren: Emancipationens gränser: Emilie Flygare-Carléns 1840-talsromaner och kvinnans ställning, 2003
