Født i Bureå, Västerbotten. Familiefejder og forældrenes katastrofale ægteskab fik hende til at elske dyr højere end mennesker og til at mistro den erotiske kærlighed og parforholdet. Som voksen og bosat i Stockholm har hun omgivet sig med katte.
Kærligheden er for hende omgærdet af oplevelser af tab og væmmelse. Det er først og fremmest kvinderne i hendes romaner, der udtrykker den antiromantiske holdning, gerne med elskerens død som belønning. Energien i hendes kunst udspringer allerede fra starten af en hævnfølelse, der retter sig både mod manden og tilværelsen som sådan, og en fysisk og psykisk krænkelse er et mørkt, ikke udtalt centrum i hendes univers. Bedrageriet, 1960, og den derpå følgende Isgrottan, 1961, er kyniske og natsorte fortællinger. Blandt de senere romaner er Skelettkusten, 1980, Mätartavlan, 1985, Kattfötterna, 1988, Fisken och krokodilen, 1991.
