Forfatteren er en af de mest betydende danske forfattere efter 2. Verdenskrig og skrev mere end 30 bøger i forskellige genrer og store oplag. Hun voksede op i en arbejderfamilie på Vesterbro i København og kom efter ni års skolegang ud i tjenestepigepladser og på kontor.
Hun skrev digte fra tiårsalderen, debuterede i 1937 med digtet “Til mit døde barn” i tidsskriftet Vild Hvede og giftede sig 1940 med tidsskriftets redaktør, Viggo F. Møller, der finansierede udgivelsen af hendes første digtsamling Pigesind, 1939. Hun skiftede ægtemand tre gange i 1940’rne og fik et barn med hver, afsluttende med topembedsmanden og chefredaktøren Victor Andreasen, som hun giftede sig med i 1951. Fra barndommen led hun af periodiske psykoser og blev narkoman i sit tredje ægteskab med en læge.
Ved siden af det skønlitterære forfatterskab, kronet af et betydeligt erindringsværk, udsendte hun børnebøger, essayistik journalistik og var brevkasseredaktør i ugebladet Familie-Journalen. Køns- og klasseerfaringer fra pigelivet i arbejderfamilien og i kvarterets proletarmiljø er det stoflige indhold i romanerne Man gjorde et Barn Fortræd, 1941, og Barndommens Gade, 1943, mens Lille Verden (L), 1942, og Blinkende Lygter (L), 1947, søger ind imod problemer som eksistens, identitet og død. Tonen i digtsamlingen er melankolsk kredsende omkring en tabt lykke, som kun genfindes i erindringen. Formen er strofisk og rimet, påvirket af folkeviser, salmer og 1890’er-symbolismen. I det næste tiår blev husmoderens synsvinkel fremherskende i værker som Paraplyen (N), 1952, Vi har kun hinanden (R), 1954, To som elsker hinanden (R), 1960, og Kvindesind (L), 1955. Flugten fra opvasken (Es), 1959, foregriber dels den nye kvindebevægelse, dels de selvbiografiske hovedværker Barndom, 1967, Ungdom, 1967, Gift, 1971 og Vilhelms værelse, 1975. Ansigterne (R), 1968, beskriver en kvindes psykose forårsaget af husmoderidentitetens afvikling efter skilsmisse og overgangsalder.
I De voksne (L), 1969, og Det runde værelse (L), 1973, bryder Tove Ditlevsen frem til en friere, mere direkte og mindre melankolsk form. En konfliktfyldt moderbinding træder efterhånden frem bag klasse- og kønsrollemønstre som forfatterskabets væsentligste omdrejningspunkt.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Frank Egholm Andersen: Tove Ditlevsen som ung, 2004
Jens Andersen: Til døden os skiller. Et portræt af Tove Ditlevsen, 1997
Lise Busk-Jensen: "Moderkærlighed" i: Kultur & Klasse, nr. 50, 1985
Bo Sigrell: Att dikta sig fri från verkligheten: Tove Ditlevsen, Edith Södergran, Gunvor Hofmo, 2009
Karen Syberg: Tove Ditlevsen. Myte og liv, 1997
