Voksede op i København i en indvandret tysk pietistisk præstefamilie, og et fornuftsægteskab i 1782 med den rige købmand Constantin Brun sikrede hende økonomisk, så hun både kunne rejse og holde salon. Hun fik fire overlevende børn, og i årene 1795-1810 var hun på stadig rejse i Europa med sin platoniske elsker, filosoffen Carl Victor von Bonstetten.
Fra 1792-1835 holdt hun salon på Sophienholm og blev berømt i hele Europa, især for datteren Idas levende tableauer. Hun debuterede 1782 med en samling tyske poesier og prosastykker uden titelblad. Vigtigste værker er erindringsværket Wahrheit aus Morgentråumen und Idas åstetische Erziehung, 1824, prosasamlingen Römisches Leben 1-2, 1833, og brewekslingen med Caroline von Humboldt Frauen zur Goethezeit. Det omfattende forfatterskab viser en følsom sjæl og et moderne forsøg på at skabe en psykologisk selvforståelse i en personlig æstetisk form uden sidestykke i periodens skandinaviske litteratur, men repræsentativ for 1700-tallets europæiske smag og i overensstemmelse med veninderne Mme de Staëls og Angelica Kaufmanns udtryksformer.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Carol Hanbery MacKay: "Lines of confluence in Frederika Bremer and Charlotte Brontë" i: Nora: Nordic Journal of Women’s Studies, no. 2, 1994
Karen Klitgaard Povlsen: "Friederike Brun around 1800: episodes from travelling in Italy - the Lake of Alban" i: Analecta Romana Instituti Danici, Vol. 28, 2001
Karen Klitgaard Povlsen: "Friederike Brun på Sophienholm" i: Lyngby-bogen, 2000/2001
Inge Lise Rasmussen Pin: Friederike Brun, 1992
Anne Scott Sørensen (red.): Nordisk salonkultur, 1998
Peter Braams Valore: Guldaldertidens kvinder, 1989
