Født og opvokset i et litterært miljø i Oslo som datter af den modernistiske lyriker Paal Brekke. Hun er uddannet typograf, men har også arbejdet som journalist og lærer. I perioden 1987-91 var hun formand for Den norske forfatterforening og var i 90’erne medlem af Nordisk Råds priskomité. Hun er gift og har tre børn.
Debutromanen Jenny har fått sparken, 1976, er tidstypisk brugslitteratur om en solidaritetsstrejke organiseret af kvinder. I senere romaner som bl.a. Den gylne tonen, 1980 (Den gyldne tone, 1981), og Filmen om Chatila, 1983, videreføres forfatterskabets feministiske og venstreorienterede linie. Hun har også bidraget til antologien Women. A World Report, der udkom i forbindelse med FNs kvindekonference i Nairobi i 1985. 1994 udgav hun romanen Granitt (da. 1995), og i 1996 den højaktuelle Ibsens røde lykt (Ibsens røde lygte, 1997) om behandling af seksuelle afvigere. Hun har desuden skrevet romaner for børn og unge. I 1997 kom Blindramme (N).
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Toril Brekke udgivet romanerne Aske, 1999 (da. 2002), Sara, 2001 (da. 2002), Brostein, 2003 (Brosten, 2004), Bergskatt, 2004, Drømmen om Amerika, 2006 (da. 2007), Gullrush, 2008 (Guldfeber, 2009) og Det lovede landet, 2010 (Det forjættede land, 2011). Hun har desuden skrevet novellesamlingen Enkenes paradis, 2000, børne- og ungdomsbøger og en biografi om sin far, Paal Brekke – En kunstner. Et liv, 2002.
Hun har modtaget Riksmålsforbundets litteraturpris 2000 og Amalie Skram-prisen 2004.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Willy Dahl: "Fra samfunn til samliv" i: Willy Dahl: Norges litteratur 3. Tid og tekst 1935-1972, 1989
Irene Engelstad m.fl. (red.): Norsk kvinnelitteraturhistorie, bd. 3, 1990
Asfrid Svensen: "Den gylne tonen som forstummet. Toril Brekkes roman - en situasjonsrapport om familie og parforhold anno 1980" i: Vinduet, nr. 2, 1982
