Blev født på en solid, jysk bondegård og måtte som den ældste af ni børn overtage ansvaret for huset, da moderen døde i barselsseng 1879. 19 år gammel tog hun på højskole og endte efter skiftende huslige pladser i København, hvor hun i 1893 giftede sig med den senere digter Jeppe Aakjær. De fik året efter en søn og blev skilt år 1900. Som enlig mor ernærede hun sig som husbestyrerinde, siden som forfatter. Bortset fra rejser i Norge 1901 og 1908, 1926 i Tyskland og 1928 i Italien på Tagea Brandts rejselegat, levede og skrev hun tilbagetrukket.
Hun debuterede 1899 i tidsskriftet Vagten med fortællingen “Da Katten løb med Frikadellerne”, udgav ægteskabsromanen Hendrik i Bakken, 1904, men fik først sit gennembrud i 1912 med romanen En Dødsnat, der ud fra de halvvoksne børns synsvinkel skildrer en mors barselsdød. I den fortsatte kreds af fortællinger om hverdagslivet i det gamle, førindustrielle bondesamfund Billeder af Sødalsfolkenes Liv, 1914-23, træder den enkelte kvindeskæbne glimtvis frem som en erotisk forlokkelse. Driften mod det eksklusive erotiske parforhold udgør også et hovedmotiv i romanen Holger Hauge og hans Hustru 1-2, 1934-35. Marie Bregendahls lavmælte humor og særegne prosa hviler på en raffineret udvikling af det naturalistiske og impressionistiske formsprog. Hun har altid figureret i litteraturhistorien, men hvor det tidligere var hjemstavnsskildreren, er det i dag den moderne kunstner og fortæller, der interesserer.
Udvalgt litteratur om forfatteren
P.M. Andersen: Marie Bregendahl, 1946
Inger-Lise Hjordt-Vetlesen: En rullende saga: studier i Marie Bregendahls fortællinger, 2005
Inger-Lise Hjordt-Vetlesen: Forlokkelse og familie, 1981
