Forfatteren var præstedatter fra Vrads Herred i Jylland og blev gift første gang ca. 1677 med forpagteren af Brahesholm, Niels Sørensen, med hvem hun fik otte børn, og anden gang ca. 1697 med baccalaureus, senere rektor i Horsens, Erik Bredal.
Fra barndommen var hun kendt som lærenem og begavet, og som 14-årig skrev hun en latinsk tale i anledning af Christian V’s salvning, Spes Daniæ, publica et indubitata, cui favet Augustus Rex Christoianus Quintus, trykt 1671. To breve på latin fra 1696 og 1703 er bevaret på Det Kgl. Bibliotek, det sidste er selvbiografisk. Anne Margrethe Bredal underviste i Birgitte Giøes hjem, Quitzovsholm.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Sv. Cedergreen Bech (red.): Dansk biografisk leksikon, bd. 2, 1979
Frederik Christian Schønau: Samling af Danske Lærde Fruentimmer, 1753
