I 2020’erne er der kommet et nyt fokus på transkønnethed i litteraturen. Den nye danske translitteratur afsøger, hvad det betyder at tage trans alvorligt som levet erfaring og som tekstlig form. Historisk set er transpersoner typisk blevet reduceret til stereotype symboler for alt muligt andet end netop det at være transkønnet, ligesom cislitteraturen har været præget af et objektiverende blik på transkroppen. Derfor er den nye translitteratur også optaget af, hvordan transerfaringer og transstemmer kan repræsenteres uden at gentage et cisnormativt voldshierarki, der afkræver transkønnetheden at forklare sig. Det kommer bl.a. til udtryk ved en mere hybrid fortællestil, der generelt er skeptisk over for sprogets beskrivende kraft, men som til gengæld fæster lid til muligheden for solidaritet imellem transpersoner. Den nye translitteratur afsøger og insisterer på kønslig, sproglig og affektiv ambivalens som modstand mod cisnormativitetens krav om kønslig og litterær entydighed.
Tag: Danmark
Vad är queerlitteraturhistoria? Ett svar är den litteratur som lästs inom hbtqi-rörelsen och som samlats i en queer kanon genom läslistor och bibliografier. Föreningar, bokcirklar, bokhandlar och tidskrifter har varit viktiga mötesplatser där litteratur listats och beskrivits. Under 2000-talet har digital informationsaktivism och alternativa system för beskrivning av hbtqi-material i bibliografiska databaser och bibliotekskataloger bidragit till att synliggöra hbtqi-litteraturens historia.
En samtale med Amalie Langballe om barnfrihed.
Moderskab er et særdeles populært motiv i den danske samtidslitteratur men selv er jeg i øjeblikket mest optaget af de relativt få kvinder, der op igennem litteraturhistorien har fravalgt moderskabet.
Efter årtusindskiftet 2000 bliver globaliseringen og den kvindelige migration fra fattige lande til vesten et tema i litteraturen. Forestillingen om et globalt søsterskab udfordres af virkeligheden, hvor mødet med den “anden” fremmede kvinde bl.a. foregår som et møde mellem arbejdsgiver og hushjælp og som udstiller et overordnet-underordnet forhold. Reflektioner over det skæve magtforhold mellem den nordiske kvinde og hendes undertrykte “søster” kommer bl.a. til udtryk i au-pair-romaner, litteratur om kvindelige flygtninge samt i reportager og tegneserier om mødet med undertrykte kvinder uden for Europa.Eksempler på forfattere, som arbejder med disse problemstillinger litterært er Kirsten Hammann, Sara Kadefors, Aasne Linnestå og Åsne Seiersted
Den senmoderne børne- og ungdomsbog i Norden er livskraftig, farvestrålende og mangfoldig.Spørgsmål som køn, krop, seksualitet og identitet spiller en stor rolle og tilbyder børn og unge alternativer til stereotype kønsopfattelser. Eksempler på kvindelige forfattere, der har fornyet børne- og ungdomsbogen er Dorte Karrebæk, Lene Kaaberbøl, Inga Sætre, Pija Lindenbaum og Anna Höglund.