Det 21. århundredes litteratur

Mangfoldige former. Aktuel nordisk børne- og ungdomslitteratur i et kønsperspektiv

Den senmoderne børne- og ungdomsbog i Norden er livskraftig, farvestrålende og mangfoldig.Spørgsmål som køn, krop, seksualitet og identitet spiller en stor rolle og tilbyder børn og unge alternativer til stereotype kønsopfattelser. Eksempler på kvindelige forfattere, der har fornyet børne- og ungdomsbogen er Dorte Karrebæk, Lene Kaaberbøl, Inga Sætre, Pija Lindenbaum og Anna Höglund.

Burlesk stil og performativ æstetik: om krop, køn og normalitet?

Omkring 2000 debuterer en ny generation af kvindelige nordiske forfattere, hvis signatur er performativ eksperimentering ofte tilsat humor og ironi.Forfatterne skriver videre på en kønsbevidst litterær tradition og henter bl.a. deres inspiration fra samtidens kønsteoretikere som fx Sara Ahmed og Judith Butler. Generationens toneangivende stemmer er Christina Hagen, Kristina Nya Glaffey, Mara Lee og Trude Marstein. 

Stemningsdræbere, familiedramaer og læserkonfrontationer – immigrations- og adoptionslitteratur i Norden

I 2000’ere og 2010’erne befolkes den litterære scene med nye stemmer, der kredser om temaer som racisme, hvidhed, køn, adoption og migration.Forfatterne har det til fælles, at de med udgangspunkt i deres minoritetsbaggrund, reflekterer over deres erfaringer med at have en sproglig eller kulturel dobbeltidentitet.Eksponenterne for disse nye stemmer er bl.a. Maja Lee Langvad, Eva Tind, Athena Farrokhzad og Jonas Hassen Khemiri.

Legen og den frygtelige alvor hos Monika Fagerholm

Den finlandssvenske forfatter Monika Fagerholm (f. 1961) har i bog efter bog på usædvanlig vis kombineret den læservenlige realismes kendetegn – spænding, levende lokalmiljøer, interessante figurer – med en dristig fornyelse af prosaens fortællekonventioner. Hun kan både underholde og eksperimentere, blæse og have mel i munden. 

Jeg − eller mor. Om mor-datter konflikter hos Auđur Jónsdóttir

Forholdet til familien, moren og kvindeligheden er det ene af de to hovedtemaer i Auđur Jónsdóttirs (f. 1973) forfatterskab, det andet er de vestlige herrefolks forhold til den nye internationale arbejderklasse i begyndelsen af det nye årtusind. Disse to temaer får efterhånden mere til fælles, end man først kunne tro, de havde. 

Den mørke historie hos Sofi Oksanen

Sofi Oksanen er en litterær sensation. Født 1977 i Finland, med en finsk far og en estisk mor, skriver hun på finsk, men kalder sig finsk-estisk forfatter. Hun er erklæret feminist og har i den offentlige debat udtalt sig imod mænds vold mod kvinder og Putin-vældet i Rusland. Hun er internationalt berømt, oversat til omkring fyrre sprog og modtager af en lang række priser, ofte som den yngste forfatter nogensinde (Finlandiaprisen og Nordisk Råds litteraturpris 2008, Svenska Akademiens nordiske pris 2013).

Nærhed på afstand hos Hanne Ørstavik

Romanen Uke 43, (2002; Uge 43, 2003) er et eksempel på en central tematik i Hanne Ørstaviks forfatterskab. Bogen handler om Solveig, der har et vikariat som litteraturlærer på en højskole i Norge. Hendes ældre kollega og forbillede er Hilde, som hun beundrer, og hvis anerkendelse hun søger. Solveig identificerer sig meget med Hilde, og hun forsøger at gennemføre sin undervisning med Hildes artikler som rettesnor. Efterhånden får hun dog mere og mere indtryk af, at Hilde har skiftet synspunkter, og Solveigs skuffelse vokser, indtil den kulminerer ved en fest hjemme hos Hilde. Et følelsesudbrud får hende til at miste kontrollen, og hun giver los for sin opdæmmede frustration over, at hendes illusioner er bristet. 

Et godt sted at græde og le hos Helle Helle

Da Helle Helle (f. 1965) i 2010 blev indstillet af Statens Kunstfonds repræsentantskab til at modtage livsvarig kunstnerydelse, lød begrundelsen, at hun var ”en af Danmarks vigtigste fortolkere af middelklassen og den danske provins.” Og sådan er hun generelt også blevet modtaget og fortolket: Som en forfatter, der fortæller om udkanter, velfærdssystemets fortabte i provinsen og tidstypiske konflikter i parforholdet. 

Det udstødtes poesi hos Sara Stridsberg

Sara Stridsberg er født i Stockholm i 1972. Hun debuterede i 2004 med romanen Happy Sally og modtog i 2007 Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Drömfakulteten.

Nordiske krimidronninger 1990-2013

I 1990’erne og 00’erne indtog de såkaldte nordiske krimidronninger og femikrimier bestsellerlisterne.I den feministisk inspirerede krimi vendes kønsrollerne ofte på hovedet eller bliver fremstillet som ambivalente. Temaer som mænds vold mod kvinder, voldtægt, misbrug af børn, prostitution og trafficking er gennemgående.De mest kendte krimidronninger er bl.a. Susanne Staun, Gretelise Holm, Anne Holt og Liza Marklund.