2000-tallets nordiske romaner er fyldt med kvindelige detektiver, gotiske heltinder og monstre. Hos de mandlige forfattere forvandles den kvindelige hovedperson ofte til et destruktivt monster, hos de kvindelige forfattere derimod anvendes inddragelsen af overnaturlige træk ofte til at tematisere den kvindelige hovedpersons selvrealisering og frigørelse fra den herskende kønskontrakt og traditionelle familiemønstre. Eksponenter for den gotiske roman er bl.a. Leonora Christina Skov, Olga Ravn, Majgull Axelsson og Yrsa Sigurðardóttir.
Artikler
I 1970’erne begyndte Nordkalottens eneste oprindelige folk, samerne og minoriteter som de svenske tornedalinger at organisere sig. Det første skønlitterære værk skrevet af en samisk kvinde på samisk udkom i 1971 og siden har en række kvindelige forfattere fulgt efter med værker, der ofte tematiserer modsætningerne mellem majoritets- og minoritetskulturen. I værkerne bringes ofte gamle samiske myter og mundtlige overleveringer i spil i undersøgelserne af en særlig samisk kvindelig identitet.De toneangivende kvindelige forfattere er bl.a. Rauni Magga Lukkari, Synnøve Persen, Maren Uthaug og Rosa Liksom.
Den grønlandske litteratur efter 2000’erne er bl.a. optaget af sprogpolitik og nationalfølelse på Grønland og af at tage et nyt afsæt, der overskrider de gamle koloniale fortællinger om magt og afmagt i forhold til Danmark.Hvor grønlandske forfattere tidligere primært skrev for et grønlandsk publikum, har den grønlandske litteratur i de seneste år undergået en udvikling til at blive mere internationalt orientereret.Blandt de toneangivende nye grønlandske stemmer er Jessie Klemannn, Julie Edel Hardenberg og Katti Frederiksen.
Omkring 2000’erne bliver det personlige igen politisk. En ny generation af kvindelige lyrikere forholder sig til den globaliserede, medialiserede virkelighed med krop, køn og identitet som de bærende temaer.Poesien kobler det nære og det kropslige med det globale og inddrager krige, klimaødelæggelser og kolonialismens spor i forståelsen af bl.a. hvidhedens privilegier.Blandt tidens kvindelige lyrikere er bl.a. Mette Moestrup, Aase Berg, Ida Börjel og Gerður Kristný.
Omkring årtusindskiftet opstår en ny forfatterfunktion – også kaldet den seminautiske. Det betyder, at forfatteren opfatter verden som tilgængeligt materiale, der kan indsamles og efterbehandles.Forfatterens krop og privatliv opfattes hverken som principielt uvedkommende eller per definition relevant, men mere som et materiale, som kan genbruges.Eksponenter for denne måde at skrive på er bl.a. Christina Hagen, Mona Høvring, Athena Farrokhzad og Niviaq Korneliussen.
Den nordiske samtidslitteraturs fortællinger om galskab og psykiatri handler om kønslig ambivalens og kreativitet. I modsætning til tidligere er litteraturen nu optaget af helt fundamentalt at bryde med kønnet som sådan og finde tilbage til en prækønnet tilstand, hvor der ikke sættes lighedstegn mellem den kønnede krop og det seksuelle begær.Eksponenter for denne tendens er bl.a. Lotte Inuk, Christel Wiinblad, Beate Grimsrud og Linda Boström Knausgård.
I midten af 1990’erne manifesterer en ny genre sig i skønlitteraturen, som får betegnelsen chicklit. Den er en opdateret udgave af den klassiske kærlighedsroman, som favner storbyens single- og datingkultur i et kvindeperspektiv.Med bøgerne Sex and the City og Bridget Jones’ dagbog som forbilleder udvikler forfattere som fx Henriette Lind, Lotte Thorsen, Kajsa Ingemarsson og Siri Østli en nordisk variant af chicklitten.
Den senmoderne børne- og ungdomsbog i Norden er livskraftig, farvestrålende og mangfoldig.Spørgsmål som køn, krop, seksualitet og identitet spiller en stor rolle og tilbyder børn og unge alternativer til stereotype kønsopfattelser. Eksempler på kvindelige forfattere, der har fornyet børne- og ungdomsbogen er Dorte Karrebæk, Lene Kaaberbøl, Inga Sætre, Pija Lindenbaum og Anna Höglund.
Omkring 2000 debuterer en ny generation af kvindelige nordiske forfattere, hvis signatur er performativ eksperimentering ofte tilsat humor og ironi.Forfatterne skriver videre på en kønsbevidst litterær tradition og henter bl.a. deres inspiration fra samtidens kønsteoretikere som fx Sara Ahmed og Judith Butler. Generationens toneangivende stemmer er Christina Hagen, Kristina Nya Glaffey, Mara Lee og Trude Marstein.
I 2000’ere og 2010’erne befolkes den litterære scene med nye stemmer, der kredser om temaer som racisme, hvidhed, køn, adoption og migration.Forfatterne har det til fælles, at de med udgangspunkt i deres minoritetsbaggrund, reflekterer over deres erfaringer med at have en sproglig eller kulturel dobbeltidentitet.Eksponenterne for disse nye stemmer er bl.a. Maja Lee Langvad, Eva Tind, Athena Farrokhzad og Jonas Hassen Khemiri.