Kan en kanon fremme forholdet til klassikerne, eller vil den skabe et litterært fossil? Det er i grove træk diskussionen i den svenske kanondebat, der i 2021 blev flettet sammen med den danske. Ligesom i Danmark havde man i Sverige lange ører, da Harold Bloom tilbage i 1994 udgav The Western Canon, hvori han argumenterede for en verdenslitterær forrang af 26 udødelige forfatterstemmer. Skulle man også have sådan en liste inden for de nordiske nationallitteraturer? Skulle det være en fast eller en vejledende liste? Eller var man bedre stillet uden?
To årtier senere står vi som nabolande i to forskellige situationer. I Danmark har vi haft en litteraturkanon siden 2004, mens den svenske kanondebat først for alvor har fået vind i sejlene i de senere år. På vej til det tredje årti med kanon er de faglige og kulturelle miljøer i Danmark kritiske, og debatten har i 2022 – som følge af ikke mindst Dansklærerforeningens indsats – ført til et politisk løfte om at se den efter i sømmene.[1] Svenskerne skæver nu over til os, for hvad har vi gjort, og hvad kan de lære af os? I den anledning er jeg blevet talerør for de danske erfaringer.
En stemme mellem den danske og svenske debat
Flere gange har jeg udtalt mig til de svenske medier om de danske kanonerfaringer, fortrinsvis på grund af min rolle som forperson – nu talsperson – for Dansklærerforeningens bestyrelse for det almene gymnasium og hf og som aktiv debattør siden 2020.[2] Jeg udgav på det tidspunkt min første debatartikel, der kom til at sætte en dagsorden for en fornyet dansk kanondebat i 2020’erne.[3]
På det tidspunkt stod jeg ved en skillevej, hvor der blev stillet nye krav til min egen etos og integritet som mangeårig lektor og formidler af danskfagets litteraturkanon både i klasselokalet og som udgiver af lærebøger. Mit første barn var begyndt i gymnasiet, og det gik for alvor op for mig, hvordan han var langt mere privilegeret end sin lillesøster, fordi han kunne spejle sig i en næsten fuldtonet mandlig, litterær kanon af stemmer. Jeg kunne ikke længere stå på mål for det litteratursyn, som danskfagets kanon signalerer ved kun at rumme én kvinde – Karen Blixen – blandt 13 mænd. Ville man blive dannet uden at kende de kvindelige stemmer? Kanonen forekom ikke bare mig selv, men også de unge[4] at være underligt ude af trit med de krav, man kunne stille til litterær almendannelse anno 2020. Det krævede handling.
Siden har jeg sammen med Ditte Eberth Timmermann, Dansklærerforeningens forperson for erhvervsgymnasier, ført en debat på vegne af Dansklærerforeningens bestyrelser for ungdomsuddannelser.[5] Hovedargumentet er, at vores kanon er utidssvarende, fordi den har en patriarkalsk bias og er blevet til en statisk tjekliste. Vores mål er at få opdateret den danske litteraturkanon og at få ændret det litteratursyn, der ligger til grund, så den kan skabe læsere, der kan se mening i at have den. I foråret 2021 henvendte vi os til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, der pure afviste at opdatere kanonen. Det intensiverede debatten, som kulminerede med støtte fra Det Danske Akademi.[6] Året efter, den 30. marts 2022, lykkedes at få gennemført en folketingshøring om gymnasiets litteraturkanon, hvor vi holdt oplæg på vegne af Dansklærerforeningen. Ved høringen talte også forkvinde for DGS Alma Tunell, professorer og medlemmer af Det Danske Akademi Anne-Marie Mai og Lasse Horne Kjældgaard samt medlemmer af tidligere kanonudvalg, Marianne Zibrandtsen og professor emeritus Hans Hauge.[7]
Sverige i dag versus Danmark i 2004
Vores kanondebat nåede tidligt over Øresund. Kulturnyt på Sveriges TV henvendte sig lige efter ministerens afslag i april 2021 og bad om et interview.[8] Man var nysgerrige over for vores kanonpraksis, og hvorfor mange er kritiske i Danmark. Siden har jeg flere gange udtalt mig til svenske medier og været vidne til debatten i Sverige.
Den svenske debat tager udgangspunkt i det spørgsmål, vi også stod med i 2004: ”Skal vi have sådan en kanon i Sverige?” Debatten er ophedet i et Sverige, hvor den liberale regering flankeres af støttepartierne Sverigedemokraterne og Kristendemokraterne, der skubber på i en kamp for et fællesskab om svenske værdier. Situationen giver ekko af kanondiskussionen efter det borgerlige systemskifte i Danmark i 2001, der førte til vedtagelsen af den danske kanon i 2004. Der er dog også nuancer af stor betydning i det lange perspektiv.
I den svenske regerings forståelsespapir har man stillet forslag om indførelse af en national kulturkanon, som er en fast værkliste af klassikere, der også skal fungere som grundlag for skolesystemet og læses af alle elever.[9] Modsat os vil man ikke blot sætte navne på de udødelige forfatterstemmer, men også indsnævre feltet til konkrete værker.
Til gengæld har man i Sverige en langt mere pluralistisk fagtradition. Som det første af syv hovedkrav for litteraturundervisningen i svensk står der eksplicit, at faget skal behandle: ”Centrala skönlitterära verk författade av såväl kvinnor som män och tongivande författare från olika epoker, från olika kulturer och från olika delar av världen.”[10] Dermed har den svenske læreplan indbyggede krav om bred repræsentation af foruden køn også mangfoldige historiske, kulturelle og globale stemmer.
Den svenske kanonsituation har altså i udgangspunktet andre og mere inkluderende repræsentationskrav end vores, mens den politiske kontekst ligner næsten til forveksling. Spørgsmålet er da, hvad de kan lære af os. Lad mig derfor helt kort rekapitulere de sidste to årtiers kanonhistorie med henblik på at stille skarpt på forskelle og ligheder.
Den daværende danske VK-regering indførte i 2004 oprindeligt hele to kanonaftapninger under hvert sit ministerium. Daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) gik i front med en kulturkanon, der indeholdt 10 udødelige forfattere, mens Ulla Tørnæs (V) stod i spidsen for en litteraturkanon med 14 forfattere til folkeskole og gymnasium. Kanontanken blev dengang søsat som nationalt symbol og styrepind for en identitetspolitisk værdidebat på højrefløjen. Mens kulturkanonen blev lagt i graven i 2012, blev litteraturkanonen let revideret i 2015 for folkeskolens vedkommende, ikke som en værkliste, men som en liste af forfatterstemmer samt en folkevise. Den forblev uændret i gymnasiet.
Kanonen blev fra begyndelsen kritiseret for at vise mistillid til lærernes faglige kompetencer og dømmekraft og for at sætte ligestillingen flere årtier tilbage, og den kritik mener jeg stadig er berettiget. I Dansklærerforeningens bestyrelser for ungdomsuddannelser har vores forslag siden 2020 været at råde bod på dette. I stedet vil vi indføre en mere mangfoldig bruttoliste af 30 kvalitetsforfattere, heriblandt en større vægt af kvindelige og nordiske stemmer. Af disse skal der stadig vælges 14, hvilket vil øge valgfriheden og den didaktiske fleksibilitet. Den skal have solnedgangsklausul, hvormed den udløber efter ti år og vil kræve genforhandling.
Debattens svenske værdipolitiske fronter
Det svenske forslag har skabt et værdipolitisk røre, der vækker genklang af den danske debat for to årtier siden. I den ene lejr står de borgerlige. Ebba Busch Thor fra Kristendemokraterne har i 2017 foreslået, at en kulturkanon skal danne grundlag for en svensk indfødsretsprøve.[11] Bo Broman fra Sverigedemokraterne ser en fast værkliste som svensk samlingspunkt:
”I vårt förslag om kulturkanon ingår framtagandet av en klassikerlista för litteratur. Genom en klassikerlista blir det lättare att ta del av den svenska litteraturskatten genom några av vårt lands främsta verk.”[12]
Da kulturminister Parisa Liljestrand fra Moderaterne tiltrådte i efteråret 2022, kom debatten mere specifikt til at handle om en litteraturkanon: “Jag tror att vi kan lära känna varandra och skapa förståelse oss emellan med hjälp av kulturen, säger hon i intervjun”.[13]
I den anden lejr står Det Svenske Akademi og Sveriges Forfatterforening, hvor forperson Grethe Rottböll giver et forsvar for litteraturen som et personligt og eksistentielt anliggende, der ikke harmonerer med kanontanken. Hun går i rette med politikerne og ser forslaget som et svaghedstegn: “En kanon är till för osäkra politiker som vill göra det lätt för sig eller få ordning och reda i litteraturen.”[14]
35 medlemmer af Sveriges Forfatterforening har med Camilla Läckberg i spidsen skrevet et opråb, hvor de argumenterer for, hvorfor en statslig kanon ikke er forenelig med et demokrati som styreform. De imødekommer regeringens omsorg for klassikerne, men mener, at kanonforslaget sparker åbne døre ind i en litterær offentlighed, der allerede har sin egen kanon, som bygger på åbenhed og mangfoldighed:
“En levande, ständigt föränderlig kanon, i dess enda rimliga mening, finns redan! Frigör resurser, delaktighet, kompetens, förmedling, varsågod! Gör det som kompetenta lärare och andra redan gör! För oss på fältet är det mer än uppenbart vad det här kommer att handla om: att förbilliga, rationalisera, skära av det icke önskvärda, att skapa ett dött beläte, ett repressivt instrument, i stället för att göra jobbet!”[15]
Debatten handler i forfatternes øjne om, hvordan en kanon er overgribende på et punkt, hvor det demokratiske fællesskab om den gode litteratur findes i rigeligt mål, hvis blot politikerne vil anerkende det.
Endelig står didaktikerne som den tredje lejr i debatten. Fagbladet Ämnesläraren dækker hele den svenske skolesektor og har i et temanummer om den svenske kanondebat spurgt lærere fra Sveriges grundskole og gymnasium om fordele og ulemper ved en kanon. Der er i hele sektoren en overvægt af modstand i lighed med forfatternes. Blandt grundskolelærere er opbakningen dog lettere at få øje på end blandt repræsentanter for gymnasiet, hvor en kanon helt afvises. Der er en generel enighed om, at nok kan en kanon være løftestang for en tradition og et kendskab til klassikerne, men grundlæggende behøver veluddannede lærere ikke en kanon.[16] Derfor peger den svenske debat også på spørgsmålet om politisk velvilje til at investere i kvalitetsuddannelse.
Henrik Birkebo fra Magnus Åbergsgymnasiet i Troldhättan er endog meget kritisk. Måske kan en kanon rette opmærksomheden mod læsningens vigtighed, men den er i bund og grund intet andet end symbolpolitik og kan efter hans mening ikke kurere “inre blödningar” i den svenske kultur, mens den omvendt som tendens nedvurderer højtuddannede lærere. Birkebo fastslår, at ”en kanon till sin natur är rätt så fossiliserad och begränsande.”[17]
Dyre danske erfaringer og råd til svenskerne
Et af de svenske medier, hvor jeg har udtalt mig, er netop Ämnesläraren og det nævnte temanummer om en svensk kanon. I januar 2023 besøgte tidsskriftet min undervisning i en 3.g på Aurehøj Gymnasium, der førte til en reportage om, hvad henholdsvis eleverne og jeg mente om sagen. Eleverne havde forinden haft lejlighed til at sætte sig ind i både den svenske og den danske debat. Ingen af dem så en pointe i at indføre en kanon som vores.[18]
I de forskellige svenske interviews er jeg blevet spurgt om, hvad jeg mener om kanontanken, og hvilke råd jeg har til svenskerne, hvis de får indført deres såkaldte kulturkanon.[19] Sagen er, at i Danmark er kanonen nu groet dybt ind i didaktikken og lærebøgerne. Så dybt, at den ikke kun lærer os at huske de udvalgte klassikere, men den har også fået os til at glemme andre uvurderlige stemmer som fx Karin Michaëlis, Tove Ditlevsen og Inger Christensen.
Mine svar til svenskerne tager afsæt i, at historien ikke kan skrives om hos os, men vores fejl kan de måske kan lære af og undgå at gentage. De må fortsat sikre en bred repræsentation af stemmer, gøre kanonen fleksibel og sørge for at få tilstrækkeligt med tid til litteraturundervisningen. Hos os er mange stærke kvindelige stemmer fra fortiden trængt ud af den fælles fortælling, fordi vi har stoftrængsel. Kanonen blev indført samtidig med, at mere af tiden i danskfaget skulle bruges på sprog og medier. Siden er der gået to årtier, og en hel epoke af forfatterstemmer og litterære tilgange er kommet til. Endelig fraråder jeg en egentlig værkliste, fordi den yderligere vil vride armen om på den didaktiske valgfrihed og være en spændetrøje for lærernes engagement.
Forholdet mellem stoftrængslen og tiden er en væsentlig faktor, hvilket også understreges af Oluf Carl Lindberg-Nielsen fra Århus Statsgymnasium i en udtalelse til Ämnesläraren om den meningsløse jagt på at få krydset de sidste af.[20] Der er for lidt tid til fordybelse i bredden omkring vores kanon. Mit eget dugfriske og bitre eksempel i artiklen er, hvordan Charlotta Dorothea Biehl af tidsnød har måtte lade livet i mit forløb om oplysningstiden, selvom det er mit hjerteblod at formidle hendes bidrag til dramatikkens historie for de unge. Biehl er vores stærkeste komedieforfatter inden for den følsomme del af perioden, og hun er den største kilde til den oplyste enevælde.[21] Kanonen er altså styrende for, at eleverne også hos mig kun har fået kendskab til Ludvig Holberg fra perioden. På den måde er kanonen snarere end en løftestang for kvalitet og dannelse blevet en åndsforladt tjekliste.
Hvor står vi nu i lyset af mødet mellem kanondebatterne på hver sin side af Øresund? Efter min vurdering har kanonen ganske vist givet anledning til litteraturdebat, men den har ikke kunnet ensrette vores æstetiske smag og eksistentielle behov. Hvor svenske politikere efterlyser en kanon som kur mod både værdikrisen og læsekrisen, er vi mange i Danmark, der har indset, at vi har brug for det modsatte som løsning på de samme problemer.
Der er en voksende erkendelse af, at kanonen vitterligt har skabt et litterært fossil af både kønsbias og andre former for misrepræsentation, der lige nu står i vejen for det mangfoldige litterære liv, som en større valgfrihed kunne åbne op for. Forfattere og elever – fremtidens læsere – har fortjent meget bedre, end rammerne tillader.
Litteratur
Bloom, Harold (1994). The Western Canon: The Books and School of the Ages. Boston: Houghton Mifflin Harcourt
Carlsen, Mischa Sloth (2020). “Hvor er de kvindelige forfattere?” Hver dag underviser vi de unge i et forældet kvindesyn”. Politiken 17.11.2020 https://politiken.dk/debat/art7996806/Hvor-er-de-kvindelige-forfattere-Hver-dag-underviser-vi-unge-i-et-for%C3%A6ldet-kvindesyn Besøgt 6.5.2023 kl. 16.00
Carlsen, Mischa Sloth og Timmermann, Ditte Eberth (2021a). “De stumme kvinder”. Weekendavisen 27.5.2021 https://www.weekendavisen.dk/2021-21/samfund/de-stumme-kvinder Besøgt 6.5.2023 kl. 16.00
Carlsen, Mischa Sloth og Timmermann, Ditte Eberth (2021b). “Hvorfor er der kun én kvinde på vores litteraturkanon? Hvor er Tove Ditlevsen og Inger Christensen?” Berlingske Tidende 2.3.2021 https://www.berlingske.dk/kronikker/hvorfor-er-der-kun-en-kvinde-paa-vores-litteraturkanon-hvor-er-tove Besøgt 6.5.2023 kl. 16.01
Carlsen, Mischa Sloth og Timmermann, Ditte Eberth (2022). “Vores danskkanon er forældet. Og hele ideen om en rigid og eviggyldig liste på 14 navne er forkert”. Politiken 2.4.2022 https://politiken.dk/debat/art8696712/Vores-danskkanon-er-for%C3%A6ldet.-Og-hele-ideen-om-en-rigid-og-eviggyldig-liste-p%C3%A5-14-navne-er-forkert Besøgt 6.5.2023 kl. 16.02
Christensen, Jeppe Krogsgaard (2022). “Forslag om svensk kulturkanon vækker hidsig debat: ”En liberal sutteklud””. Kristeligt Dagblad 19.10.2022
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/forslag-om-svensk-kulturkanon-vaekker-hidsig-debat-en-liberal-sutteklud Besøgt 9.5.2023 kl. 12.02
Condrup, Mette Grube (2021). “Unge ryster på hovedet: »Når ministeren aktivt vælger ikke at ændre kanonlisten, nægter hun at give de kvindelige forfattere den anerkendelse, de fortjener«”. https://politiken.dk/indland/uddannelse/art8169958/Unge-ryster-p%C3%A5-hovedet-%C2%BBN%C3%A5r-ministeren-aktivt-v%C3%A6lger-ikke-at-%C3%A6ndre-kanonlisten-n%C3%A6gter-hun-at-give-de-kvindelige-forfattere-den-anerkendelse-de-fortjener%C2%AB Besøgt 9.5.2023 kl. 12.03
Dannemand, Henrik (2022). “Det svenske akademi vil ikke medvirke til litteraturkanon: »Et begreb gennemsyret af magt«” Berlingske Tidende 12.12.2022
https://www.berlingske.dk/kultur/det-svenske-akademi-vil-ikke-medvirke-til-litteraturkanon-et-begreb?fbclid=IwAR0EduUHWKW3RtkeK5w4FzkI6PPi8wVpEnd2OD5PSP8z7_S7JU1tqwpYMr8 Besøgt 6.5.2023 kl. 12.03
Det Danske Akademi (2021). ”Udtalelse vedrørende danskfagets litteraturkanon” https://m2.dansklf.dk/pub/media/DANSKLF/PDF/Foreningen/udtalelse-vedroerende-danskfagets-litteraturkanon.pdf Besøgt 29.5.2023 kl. 13.00
Folketinget (2022b). “Beretning om nedsættelse af et udvalg om danskfagets litteraturkanon og om fremme af unges læselyst”, 15.9.2022
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/beretning/28/2624932/index.htm Besøgt 6.5.2023 kl. 16.04
Folketinget (2022a). “Høring om danskfagets litteraturkanon i gymnasiet”, 30.3.2022 https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20211/buu/tv.7639.aspx 6.5.2023 kl. 18.00
Gran, Tora Villanueva (2023). “Så funkar den danska litteraturkanonen i pratiken”. Ämnesläraren 7.2.2023 https://www.vilarare.se/amneslararen-svenska-sprak/litteratur/sa-funkar-den-danska-litteraturkanonen-i-praktiken Besøgt 6.5.2023 kl. 12.04
Hollonsten, Anna-Karin (2023). “Fem svensklärare om hur de ser på en litteraturkanon i skolan”. Ämnesläraren 7.2.2023 https://www.vilarare.se/amneslararen-svenska-sprak/litteratur/fem-svensklarare-om-litteraturkanon-i-skolan/ Besøgt 6.5.2023 kl. 12.07
Kjellmer, Jakob Runevad (2021) “Ilska mot Danmarks litteraturkanon”. Sveriges TV 19.4.2021 https://www.svt.se/kultur/ilska-mot-danmarks-litteraturkanon-13-man-och-karen-blixen Besøgt 6.5.2023 kl. 12.04
Kær, Ditte Marie Stokholm (2020). “Gymnasiets pensum reproducerer en mandsdomineret kultur”. Information 26.10.2020. https://www.information.dk/debat/2020/10/gymnasiets-pensum-reproducerer-mandsdomineret-kultur Besøgt 6.5.2023 kl. 13.10
Läckberg, Camilla et al. (2022). “En statlig kanon hör inte hemma i en demokrati”. Expressen 8.11.2022
https://www.expressen.se/kultur/ide/en-statlig-kanon-hor-inte-hemma-i-en-demokrati/ Besøgt 6.5.2023 kl. 13.00
Mai, Anne-Marie (2022). ”Litteraturkanon ligner en gammeldags facitliste og overser kvinderne”. Kristeligt Dagblad 29.3.2022 https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/anne-marie-mai-litteraturkanon-ligner-en-gammeldags-facitliste-og-overser-kvindelige Besøgt 29.5.2023 kl. 12.00
Mogensen, Alba (2022). “Nu ska Sverige få en kulturkanon – men inte om en lärare i Tomelilla får bestämma”. Ystads Allehanda 12.11.2022 https://www.ystadsallehanda.se/kultur/nu-ska-sverige-fa-en-kulturkanon-men-inte-om-en-larare-i-tomelilla-far-bestamma-44315159/
Nordisk Samarbejde (2021). “Medlemsforslag om vedtagelse af Nordisk Kultur- og undervisningskanon, ‘Nordisk Kanon’”. 14.4.2021. https://www.norden.org/da/case/medlemsforslag-om-vedtagelse-af-nordisk-kultur-og-undervisningskanon-nordisk-kanon Besøgt 6.5.2023 kl. 12.01
Olden-Jørgensen, Sebastian (2019). “En fortidshistoriker og en samtidshistoriker. Ludvig Holberg og Charlotta Dorothea Biehl”. Temp – tidsskrift for historie, nr. 17 2019, s. 50-66
Prekopic, Vesna (2022). “Förslaget om litteraturkanon i skolan borde mötas av applåder”. Dagens Nyheter 26.10.2022
https://www.dn.se/kultur/vesna-prekopic-forslaget-om-litteraturkanon-i-skolan-borde-motas-av-applader/ Besøgt 6.5.2023 kl. 12.01
Rotböll, Grethe (2022). “En litteraturkanon är till för osäkra politiker” Expressen 17.10.2022 https://www.expressen.se/kultur/ide/en-litteraturkanon-ar-till-for-osakra-politiker/
Skolverket. “Läroplan” [Bekendtgørelse for det svenske gymnasium]
https://www.skolverket.se/undervisning/gymnasieskolan/laroplan-program-och-amnen-i-gymnasieskolan/laroplan-gy11-for-gymnasieskolan Besøgt 6.5.2023 kl. 12.06
Skolverket. “Ämne Svenska” [læreplan for modersmålsundervisning i svensk på gymnasieniveau] https://www.skolverket.se/undervisning/gymnasieskolan/laroplan-program-och-amnen-i-gymnasieskolan/gymnasieprogrammen/amne?url=-996270488%2Fsyllabuscw%2Fjsp%2Fsubject.htm%3FsubjectCode%3DSVE%26courseCode%3DSVELIT0%26version%3D8%26tos%3Dgy&sv.url=12.5dfee44715d35a5cdfa92a3#anchor_SVELIT0 Besøgt 6.5.2023 kl. 12.07
TT (2023). “Debatten har tystnat om dansk kulturkanon”. TT Nyhetsbyrån 22.12.2023
https://www.folkbladet.nu/2022-12-22/debatten-har-tystnat-om-dansk-kulturkanon Besøgt 6.5.2023 kl. 12.05
Noter
[1] Folketinget 2022b
[2] Kjellmer 2021; Gran 2023; TT 2023
[3] Carlsen 2020
[4] Kær 2020; Condrup 2021
[5] De væsentligste bidrag til kanondebatten, herunder alle vores og Dansklærerforeningens kanonaktiviteter, er samlet på https://dansklf.dk/kanon-til-diskussion?scroll=Fra-bestyrelserne. Se også Folketinget: 2022a, Carlsen og Timmermann 2021a og 2021b, 2022
[6] Det Danske Akademi 2021
[7] Folketinget 2022a. Anne-Marie Mais og vores oplæg udkom i dagene efter i henholdsvis Kristeligt Dagblad og Politiken, vores eget oplæg i let justeret form (Mai 2022; Carlsen og Timmermann 2022)
[8] Kjellmer 2021
[9] Christensen 2022; Dannemand: 2022; Gran 2023; Prekopic 2022
[10] Skolverket. “Ämne Svenska”; Skolverket. “Läroplan”
[11] Mogensen 2022
[12] Rotböl 2022
[13] Mogensen 2022
[14] Rotböl 2022
[15] Rotböl 2022
[16] Hallonsten 2023
[17] Hollonsten 2023
[18] Gran 2023
[19] Kjellmer 2021; Mogensen 2022; TT 2022; Gran 2023
[20] Gran 2023
[21] Olden-Jørgensen, Sebastian (2019)