Voksede op i Hyllested præstegård på Djursland, blev lærerinde efter konfirmationen, og efter institutbestyrerindeeksamen i 1852 fik hun egen skole i Randers og Århus. Fuld af begejstring for fædrelandet og friheden skrev hun bloddryppende soldaterviser under treårskrigen og engagerede indlæg i kvindesagsdebatten efter udgivelsen af Mathilde Fibigers roman Clara Raphael. Tolv Breve, 1851, den såkaldte Clara Raphael-fejde.
Hun debuterede med digtet “P.H. Lorenzen” i 1842. Hendes litterære hovedværk er den formmæssigt kaotiske og indholdsmæssigt mangfoldige roman De fornuftige, 1857. I 1864 kom et bind digte: Vaar og Høst.
Hun var en flittig foredragsholder og kulturjournalist, som hentede sine emner fra Danmarkshistorien, religionsfilosofien og kvindesagen. Herudover var hun medlem af Dansk Kvindesamfund. “P. Worm var ofte forrest i Kamplinien”, skrev historikeren Johs. Steenstrup i 1917, “men Fører blev hun egentlig ikke, dertil var hun for kantet egenartet og for ublidt fyrig”.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Stig Dalager og Anne-Marie Mai: Danske kvindelige forfattere, bd. 1, 1982
Andreas Dolleris: Pauline Worm, 1921
Johs. Steenstrup: Den danske Kvindes Historie, bd. 2, 1917, 1982