Med biografien om Selma Lagerlöf fra 1942-43 blev forfatteren valgt ind i Svenska Akademien i 1944. Hun blev født i Lund, hvor faderen var akademiker og rektor, og mistede tidligt sin mor, en præstedatter fra Småland. Efter pigeskole blev hun journalist og stemmeretsforkæmper, morsom og skarp på skrift, men reserveret som person.
Påvirket af 1. Verdenskrig blev hun pacifist og i stigende grad interesseret i ideen om et fortidigt matriarkat. Hun var en af initiativtagerne til Kvinnliga Medborgarskolan på Fogelstad og til bladet Tidevarvet og samtidig stærkt religiøst engageret, fra 1920’erne med stadigt større sympati for kvækerne. Fra 1910 til 1922 var hun gift med filosoffen og kritikeren John Landquist.
Hun debuterede i 1907 og introducerede i sine tidlige romaner som Pennskaftet, 1910, de selvforsørgende kvinder i svensk litteratur, mens Släkten Jerneploogs framgång fra 1916 undersøger pacifismens muligheder i et konservativt samfund. Efter smålandsromanen Åsa-Hanna, 1918, sker der en nyorientering i forfatterskabet. I en række romaner begyndende med Kvarteret Oron, 1919, fremstilles patriarkatet i et kritisk perspektiv og ud fra en matriarkalsk, ofte mytisk formuleret synsvinkel.
Kritikken skærpes af den stadigt større krigstrussel i romanerne Dialogen fortsätter, 1932, Genomskådad, 1937, og Hemlighetsfull, 1938. I 1941 kom debatbogen og testamentet Väckarklocka, hvor samfunds- og kulturkritik kombineres med en visionær økologisk bevidsthed.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Peter Forsgren: I vansklighetens land: genus, genre och modernitet i Elin Wägners smålandsromaner, 2009
Helena Forsås-Scott: "Elin Wägner (1882-1949)" i: Swedish Women's Writing 1850-1995, 1997
Helena Forsås-Scott: Re-writing the script: gender and community in Elin Wägner, 2009
Ulla Isaksson og Erik Hjalmar Linder: Elin Wägner 1882-1922. Amason med två bryst, 1977
Ulla Isaksson og Erik Hjalmar Linder: Elin Wägner 1922-1949. Dotter av Moder Jord, 1980
Bibi Jonsson: I den värld vi drömmer om: utopin i Elin Wägners trettiotalsromaner, 2001
Katarina Leppänen: Rethinking civilisation in a European feminist context: history, nature, women in Elin Wägner's Väckarklocka, 2005
Sofi Qvarnström: Motståndets berättelser: Elin Wägner, Anna Lenah Elgström, Marika Stiernstedt och första världskriget, 2009
Birgitta Wistrand: Elin Wägner i 1920-talet: rörelseintellektuell och internationalist, 2006
