Stammede fra en velstående bondeslægt, var født i Vinje og opvokset i Kviteseid i Telemark. 1911 blev hun gift med filologen og psykoanalytikeren Ola Raknes. De bosatte sig i Paris og Berlin, fik fem børn og blev skilt i 1938. Efter højskoleophold og universitetsstudier i Norge læste hun 1928-29 psykologi ved Sorbonne og teaterhistorie i Berlin. I 1930’rne gik hun i psykoanalyse hos Wilhelm Reich.
Efter debuten Nord i leite, 1934, etablerede hun sig hurtigt som et navn inden for norsk lyrik med fem digtsamlinger inden den sidste samling Bustader, 1963. I sit lyriske forfatterskab, der omfatter vitalistiske kærlighedsdigte med psykologiserende, reflekterende indhold og civilisationskritiske digte med økofeministisk grundholdning, forener Aslaug Vaa folkedigtning og modernisme. Hendes forfatterskab henter desuden inspiration i europæisk prosalyrisk dramatik, bl.a. i Steinguden, 1938, Tjugendagen, 1947, Honningfuglen og leoparden, 1965, og Munkeklokka, 1966, der udforsker kvindelig eros, samlivspsykologi og global etik. I 1950’erne og 60’erne var hun fast kronikør på Arbeiderbladet.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Irene Engelstad m.fl. (red.): Norsk kvinnelitteraturhistorie, bd. 2, 1989
Sigrid Bø Grønstøl: "Kva er ein tanke? Aslaug Vaa og postmodernismen" i: Syn og Segn, nr. 3, 1991
Leif Mæhle: "Fann eg dei stigar-": vandringar i Aslaug Vaas dikting, 2001
