Født på Frederiksberg, er autodidakt og har gennem forskellige jobs finansieret et højt anerkendt lyrisk forfatterskab. Hun debuterede som 15-årig i 1972 i tidsskriftet Hvedekorn. »Formodentlig den yngste debutant Hvedekorn har bragt«, bemærkede redaktør Poul Borum. De 12 digte i Hvedekorn viser et stilistisk talent, en alvor og koncentration, der er lydhør over for det uventede i sproget.
Først 10 år senere udgav Merete Torp sin første bog, Digte, der blev genstand for stor beundring blandt de øvrige 1980’er-lyrikere og alle kendere af lyrik. Flere af digtene fra 1972 er med i Digte, 1982. Karakteristisk er især den rytmiske sikkerhed og de prunkløse metaforer. Ofte er det næsten døde metaforer omkring lys og mørke, der pludselig vinder udtrykskraft i skildringen af jeg’ets oplevelse af eksistentialerne: liv, død og kærlighed.
Efter en pause på 14 år fulgte i 1996 Digte II, der befæstede hendes centrale stilling. Hendes digtning er beslægtet med Søren Ulrik Thomsens, og han refererer ofte til hendes digte. Karakteristisk i hendes univers er et kvindeligt jeg, der træder frem med en voldsom følelse og udtrykskraft i en stærkt surrealistisk farvet, men samtidig stramt behersket digtning. Billeder, rytmer og vendinger i sproget bliver mærkeligt uudslettelige i hendes digtning.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Jørgen Gustava Brandt og Asger Schnack: 80 moderne danske digtere. Præsentation og portræt, 1988
Søren Ulrik Thomsen: "Farvel til det blå rum" i: Kritik, nr. 91-92, 1989
