Født i Skagen. Hendes far var lærer, moderen overbibliotekar, og selv blev hun cand.mag. i dansk og tysk og var programmedarbejder og souschef ved Danmarks Radio fra 1960-1979 og amanuensis ved Københavns Universitet 1965-1970. Fra 1954 har hun været gift med forlagsdirektør Werner Svendsen.
Om dansk litteratur har hun bl.a. skrevet fagbøgerne På rejse ind i romanen, 1962, Romanens veje, 1966, og Rif. Klaus Rifbjerg-journalistik. I udvalg ved Hanne Marie Svendsen, 1967.
I den skønlitterære debut Mathildes drømmebog (R), 1977, står fantasien og sansningen centralt i tolkningen af 1970’ernes emancipationsbudskab. Klovnefisk (R), 1980, fortsætter en realistisk 1970’er-tradition, men med Guldkuglen. Fortælling om en ø, 1985, udvikler hun en eksperimenterende, fantastisk form. Romanen, der blev et gennembrud i forfatterskabet, er bl.a. inspireret af den sydamerikanske fantastiske tradition. Skuespillet Rosmarin og heksevin, 1987, konfronterer Odysseus og Kirke i en kønskamp, mens Kaila på fyret (R), 1987, og Karantæne (R), 1995, fortæller om mennesker, der må revidere deres liv og livssyn. 1996 kom romanen Rejsen med Emma samt børnebogen Spejlsøstre om en piges møde med Skagensmalerne. I 1998 udgav hun en gendigtning af sin største succes Guldkuglen.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Hanne Marie Svendsen udgivet romanerne Ingen genvej til Paradis, 1999, Unn fra Stjernestene: en roman fra det gamle Grønland, 2003, Den skjulte by, 2006, Nilaus under isen, 2007, og Rudimenter af R, 2009. Derudover har hun udgivet noveller i bl.a. Skysamleren, 2005, og Gyngende grund, 2010.
Hun har bl.a. modtaget Statens Kunstfonds livsvarige ydelse 1993, Dansk Litteraturpris for Kvinder 1998, Danmarks Radios pris for bedste roman 2004 og Holger Drachmannprisen 2004.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Stig Dalager og Anne-Marie Mai (red.): Danske kvindelige forfattere, bd. 2, 1982
Peter Holst (red.): Dansk litteraturhistorie, bd. 8, 1984
