Datter af en generalløjtnant og en polsk grevinde, talte fransk fra barnsben og fik en katolsk opdragelse. Hun giftede sig første gang med flybaronen Carl Cederstrøm, der blev far til hendes datter, anden gang med forfatteren Ludvig “Lubbe” Nordstrom, som hun har beskrevet i Kring ett äktenskap, 1953.
Marika Stiernstedt debuterede 1894 med Sven Vingedal under pseudonymet Mark Stern. Hendes første 1900-tals romaner, Janinas hjärta, 1905, Det röda inslaget, 1907, Gena, 1908, og Vägarne. April, 1909, diskuterer Ellen Keys budskab om Eros’ betydning for kvindens selvrealisation. Hendes store tema vedbliver at være den nye kvindes erotiske emancipation som kontrast til den mandlige dobbeltmoral, et etisk problem, der varieres i roman efter roman, hvor et dekadent overklassemiljø ofte stilles op mod en intellektuel middelklasses hverdag. Dobbeltmoral og hykleri bliver hudflettet i Alma Wittfogels rykte, 1913, og i Landshöfdingens dotter, 1911, og med Fröken Liwin fra 1925 (da. 1926) satte hun fokus på den ugifte moders martyrium.
Hendes ungdomsbog Ullabella, 1922 (da. 1923), som ikke går af vejen for de svære spørgsmål i tilværelsen, er en klassiker. Marika Stiernstedts liv og forfatterskab er også historien om den socialdemokratiske aristokrat, der blev kommunist. Succesbogen Attentat i Paris, 1942, der efterfulgtes af Indiansommer 39, 1944, og Banketten, 1947 (da. 1948), der blev filmatiseret i 1948, er glødende antinazistiske romaner.
Marika Stiernstedt er et førende navn i det nye århundredes kvindelige desillusionsroman – kvinden bør søge sin lykke i sin nye identitet som udearbejdende i stedet for i ægteskabet, mener hun. Man glömmer ingenting, 1940, er den første åbenhjertige skildring af en kvindelig alkoholiker i den svenske litteratur. Ud over omkring 20 romaner har hun skrevet erindringer, Mitt och de mina, 1928, Adjö min gröna ungdom, 1930, og Mest sanning, 1948, rejsebøger, Spegling i en skärva, 1936, og noveller. Hun var formand for Sveriges Författareförening fra 1931 til 1936 og sekretær i den litterære forening Samfundet De Nio fra 1940 til 1943.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Ingrid Elam: "Det är inte fråga om lycka. Marika Stiernstedts författarskap" i: Ingrid Holmqvist og Ebba Witt-Brattström (red.): Kvinnomas litteraturhistorie, 2, 1982
Margaretha Fahlgren: "Kvinnelighed og modernitet" i: Irene Iversen og Anne Birgitte Rønning (red.): Modernismens kjönn, 1996
Margaretha Fahlgren: Spegling i en skärva: kring Marika Stiernstedts författarliv, 1998
Lisbeth Larsson: Sanning och konsekvens: Marika Stiernstedt, Ludvig Nordström och de biografiska berättelserna, 2001
Sofi Qvarnström: Motståndets berättelser: Elin Wägner, Anna Lenah Elgström, Marika Stiernstedt och första världskriget, 2009
Ulf Wittrock: Marika Stjernstedt, 1959
