En af Nordens store naturalister, født i Bergen i en opadstræbende, fattig familie. Hun kom i dyr skole og fortsatte selv den sociale opstigen, da hun som 18-årig giftede sig med kaptajn August Müller. Hun fik to sønner, blev skilt i 1877 og bosatte sig i København efter ægteskab med den danske forfatter Erik Skram i 1884. Ægteskabet gav hende en datter i 1890 og en række gode arbejdsår, men også pres og kærlighedstab.
1895 blev hun kortvarigt tvangsindlagt på sindssygehospital. Den psykiske krise og kampen mod det psykiatriske system er beskrevet i romanerne Professor Hieronimus, 1895, og Paa St. Jørgen, 1895. Blæst var der om hende lige fra debuten i Nyt Tidsskrift med “Madam Høiers Lejefolk”, en kras naturalistisk elendighedsskildring. I de næste år skrev hun en række store romaner, deriblandt Constance Ring, 1885, Lucie, 1888, Frulnes, 1891, og Forraadt, 1892, hvori hun afklædte konveniensægteskabet, pigeopdragelsen og dobbeltmoralen. Storværket Hellemyrsfolket, 1887-98, er en slægtssaga i fire bind, hvor samfundsudviklingen er belyst ud fra de udsattes og nederstes position.
Det frit fabulerende drømme- og billedsprog, der overalt i forfatterskabet er spændt ud mod den naturalistiske omverdensiagttagelse, er i novellesamlingen Sommer, 1900, blevet det dominerende formsprog. I den traditionelle litteraturhistorieskrivning er især Hellemyrsfolket blevet fremhævet, mens ægteskabsromanerne har stået i skyggen. Da kvindeforskningen tog fat, blev det omvendt ægteskabsromanerne, der kom i fokus. Siden er Amalie Skrams klassikerstatus vokset, og ikke mindst Gunnar Staalesens otte timer lange dramatisering af Hellemyrsfolket i 1992 har fastslået Amalie Skrams position som en af Norges allerstørste digtere.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Ragni Bjerkelund: Amalie Skram, 1988
Pål Bjørby og Elisabeth Aasen: Amalie Skram - 150 år: nye perspektiver på Amalie Skram-forskningen, 1997
Johan Bremer: En diktertragedie: en psykiatrisk patografi om Amalie Skram, 1996
Irene Engelstad: Sammenbrudd og gjennombrudd, 1984
Christine Hamm: Medlidenhet og melodrama: Amalie Skrams romaner om ekteskap, 2006
Liv Køltzow: Den unge Amalie Skram, 1992
Stein Erik Lunde: Biografien om Amalie Skram: med vilje til å vite, 2009
