Maj Sjöwall

1935 - 2020

Sverige

Sjöwall er direktørdatteren fra Stockholm, der blev en af det kapitalistiske Sveriges skarpeste kritikere. Efter at have arbejdet på en række forlag i 1950’erne og 1960’erne påbegyndte hun sammen med sin mand, forfatteren Per Wahlöö, der døde i 1975, et af de mest populære svenske forfatterskaber inden for krimigenren. Sammen skabte de en ny samfundskritisk drejning af genren.

I en romansuite på ti bind, der begynder med Roseanna, 1965 (da. 1966), og slutter med Terroristerna, 1975 (da. 1975), fremstår kriminalitet som affødt af samfundsvilkår, der gør såvel forbryderen som forbrydelsens genstand til ofre. Serien er filmatiseret. I 1990 udgav Maj Sjöwall Kvinnan som liknade Greta Garbo.

Udvalgt litteratur om forfatteren

Bo Hammar: Martin Beck: böckerna, brotten och tiden, 2005

Bo Lundin: Studier om mord, 1998

Bo Tao Michaëlis: "Aimez Vous Martin Beck? Noteringar till en jubileumsskiss" i: Jury. Tidskrift för deckarvännar, nr. 2, 1989

Ejgil Søholm: Roman om en forbrydelse. Sjörvall/Wahlöös værk og virkelighed, 1976

J. Kenneth Van Dover: Polemical Pulps: The Martin Beck Novels of Maj Sjöwall and Per Wahlöö, 1993