Forfatteren stammer fra Rödön i Jämtland. Hun er fil. kand., har arbejdet som journalist og lærer.
I 1966 debuterede hun med børnebogen Jag heter Mnff, og sit gennembrud fik hun med børnebogen Kalle Vrånglebäck, 1968, der fulgtes af fire bøger om Kalle og hans søster Loppa og blev filmatiseret for tv.
For voksne har hun udgivet en snes bøger i forskellige genrer. Hun behandler ofte samfunds- og samlivsproblemer som i Samhem, 1970, en debatbog om boligen. Herudover har hun skrevet Humlan vingad (L), 1976, som hun selv benævner brugspoesi, og Törnrosasviten, 1985-90, der beskriver en gruppe pigers udvikling fra den fælles skolegang, til de som gamle pensioneres. I 1992 kom Isranunkel (R), som handler om kulden mellem velfærdssamfundets mennesker, og i 1996 Vill du se en stjärna (R).
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Ingrid Sjöstrand bl.a. udgivet bøgerne Dom stora, 2003, Det översvämmade barnet, 2004, og Skånes somrar ila, 2008.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Bo Heurling (red.): Författaren själv, 1993
Kristin Järvstad: Att utvecklas tillkvinna. Studier i den kvinnliga utvecklingsromanen i 1900-talets Sverige, 1996
Carina Köre: "Våra systrar på savannen - lejonninan som "exemplum" och metafor i en dikt av Ingrid Sjöstrand" i: Dikten som mötesplats: festskrift till Eva Lilja, 2008