Datter af en branddirektør, født i København og opvokset i Aalborg. Hun tog som den tredje i landet institutbestyrerindeeksamen af højeste grad i 1848, holdt skole i Aalborg og København og udgav adskilligt pædagogisk materiale.
Hun skrev to indlæg i den voldsomme offentlige debat om kvindens stilling efter udgivelsen af Mathilde Fibigers bog Clara Raphael. Tolv Breve, 1851, den såkaldte Clara Raphael-fejde, og var siden ofte i offentlig polemik om pigeskolerne, bl.a. med pjecen Skal jeg sætte min Datter i Skole?, 1859. Desuden bidrog hun med kulturjournalistik, anmeldelser og oversættelser til flere tidsskrifter.
Hun debuterede med Dansk Sproglære, 1849, og som skønlitterær forfatter med Livsbilleder (N), 1852. Vigtigste værker er romanerne Cornelia, 1862, om det papirløse ægteskabs omkostninger for kvinden, Stedmoder og Steddatter, 1865, om magtkampen mellem to voksne kvinder i et hjem, og Enhver sin Mission, 1870, om den enlige kvindes sociale kamp. I bogen Om Stiftelserne til Sædelighedens Fremme, 1867, beskrev hun efter studier i europæiske hovedstæder, hvordan enlige kvinder tit kun havde prostitution som udvej for forsørgelse. Af hendes dramaer blev Ruth, 1853, opført på Det Kongelige Teater.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Adda Hilden: Skal jeg sætte min Datter i Skole?, 1987
Geirr Wiggen: "Athalia Schwartz og dansk skolegrammatikkhistorie" i: Danske Studier, bd. 101, rk. 9, bd. 5, 2006