Forfatteren kom fra en velstående embedsmandsfamilie – faderen var stempelpapirforvalter og kammerherre. Hun forsøgte hele sit voksne liv at forsørge sig selv ved at skrive. Hun gik på Nissens Pigeskole og skrev tre bøger, inden hun fyldte 21 år. Senere udgav hun en lang række romaner og fortællinger foruden rejsebreve, kunsthistoriske artikler og kunstnerportrætter i norske og udenlandske aviser.
Hun debuterede (anonymt) i 1870 med dramaet Johanna d´Arc. Siden udkom en række romantisk prægede fortællinger og romaner, Ragnvald, 1873, Kamilla, 1873, under pseudonymet Paul Agathon, Svanhild, 1876, og Et Egteskab, 1878. Under arbejdet med Svanhild bad hun Georg Brandes være litterær konsulent og rådgiver mod provision. Brandes sagde nej tak, men bogen udkom og blev også oversat til fransk.
I 1880’erne skrev hun romaner og noveller med mere samfundskritisk tendens, bl.a. Kvindeskæbner. Tre noveller, 1886. Hun forsøgte flere gange forgæves at få forfatterstipendium fra det norske Storting. Tidligt i 1880’erne opholdt hun sig en tid i Paris. Senere boede hun i Italien, Tyskland, England, USA og Danmark.
I 1890’erne gik hun over til at skrive romaner med historiske og religiøse temaer, bl.a. Hellig Olaf Historisk Fortælling, 1897, og Messias. Jesu Kristi Liv etter de fire Evangelier, 1908. Flere af bøgerne, bl.a. Grev Brahes hus, 1894, blev udgivet under pseudonymet Fyrstinde Gonzaga. Hun blev adopteret af Hertuginden af Man tua i London i 1893 og havde ret til at kalde sig Fyrstinde d’Este Gonzaga.
Nogle af hendes bøger udkom i store oplag. Dronning Margrethe, 1901, blev trykt i 25.000 eksemplarer på ti år. Den halvdokumentariske fortælling Den hvite slavinde. Det XX Aarhundredes Skændsel, 1905, blev også en stor succes og oversat til flere sprog. Udgaven fra 1914, Den hvide Slavehandel, havde forord af lederen for det tyske “Kvindeforeningers Forbund”, af formanden for den danske »Komité til Bekæmpelse af den hvide Slavehandel« og af den tyske “Nationalkomité til den internationale Bekæmpelse af Pigehandelen”.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Irene Engelstad m.fl. (red.): Norsk kvinnelitteraturhistorie, 1988-1990
Steinar Gimnes: "Elisabeth Schøyen 1852-1953" i: Unitekst nr. 5, 1980
J.B. Halvorsen: Norsk forfatterlexikon 1814-1880, bd. 5, 1901
