Forfatteren er født i Stockholm og har studeret filmvidenskab, psykologi og svensk. I sit forfatterskab bruger hun ofte populærkulturelle forbilleder. Sæbeoperaens dramaturgi og direkte referencer til filmens verden er tydelige i Osalig ande (R), 1990 (Levende død, 1993), og i Nattens amnesti (N), 1994 (da. 1996).
Hendes leg med traditionelle kønsroller og identiteter, skrives altid ind i en struktur af underkastelse og overordning, hvilket allerede antydes i debuten Kallare än Kargil (R) fra 1987. Figurerne er bevidst tegnede pasticher, og det er det moderne menneskes leg med facader og roller, som interesserer forfatteren. Personerne er aldrig, hvad de giver sig ud for, men rummer heller ikke en skjult eller fortrængt psykologisk substans. Figurerne er uden lidenskab, livløse i deres udveksling af begær og seksualitet, og i romanen Osalig ande fungerer kvinderne som påskud i de homoseksuelle spil mellem romanens mænd. Den kølige, ulidenskabelige fortællestil overlader rollespillet til læserens stillingtagen.
Stor opsigt vakte hendes selvbiografiske roman fra 1997 Den högsta kasten (Den højeste kaste, 1997).
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Carina Rydberg udgivet romanerne Djävulsformeln, 2000, og Den som vässar vargars tänder, 2006.
Hun modtog De Nios Vinterpris i 2008.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Magnus Eriksson: "Ar böcker bäst på bio?" i: Smedjan, nr. 5, 1995
Kay Glans: "Skräckellitteratur - om våld och fiktion i yngre svensk prosa" i: Göran Greider & Björn Gunnarsson (red.): Att läsa världen, 1992
Madeleine Grive & Claes Wahlin (red.): Att skriva sin tid. Nedslag i 80- och 90- talet, 1993
Christian Lenemark: Sanna lögner: Carina Rydberg, Stig Larsson och författarens medialisering, 2009
