Rekola, der er vokset op i Tammerfors som datter af en avisredaktør og en folkeskolelærer, er en af de mest bemærkelsesværdige digtere i 1950’ernes finske modernisme. Hun studerede humaniora ved universitetet i Helsinki og virkede senere som litteraturkritiker.
Hun debuterede med Vedessä palaa (Det brænder i vandet) (L), 1954, og har udgivet digt- og aforismesamlinger som Tunnit (Timerne) (L), 1957, Muistikirja (Erindringsbog) (L), 1969, og Tuoreessa muistissa kevät (I frisk erindring våren), 1987, der samler aforismer fra tidligere samlinger. Hun er en mester i flertydighed og udtrykker sig med en sproglig knaphed og dybde i en form, hvor rim og rytme er sat fri. Taivas päivystää (Himlen holder vagt) (L) er fra 1996.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Mirkka Rekola bl.a. udgivet digtsamlingerne Valekuun reitti, 2004, og Vesi on maailman muisti, 2007.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Liisa Enwald: Kaiken liikkeessä lepo. Monihahmotteisuus Mirkka Rekoian runoudessa, 1997
Tuula Hökkä (red.): Naiskirja. Kirjallisuudesta, naistutkimuksesta ja kulttuurista, 1996
Tero Liukkonen: "Maiseman mieli. Mirkka Rekolasta" i: Parnasso, nr. 7, 1986
