Jeanna Louise Oterdahl

1879 - 1965

Sverige

Voksede op i Göteborg som den ældste af fem søskende og blev efter faderens tidlige død familiens forsørger. Hun uddannede sig til lærer og underviste, forelæste og skrev litteraturkritik samtidig med sit virke som forfatter.

Hun debuterede i 1901 med Solhult, en versebog for børn, og skrev i samme genre Blommornas bok, 1905.1 1915 kom Några Dikter med bl.a. den kendte salme “O du som ser, o du som vet…”, som blev trykt første gang i Vår Løsen, 1910. Med romanen Inger Skram, 1919, fik Jeanna Oterdahl såvel sit gennembrud som økonomisk fremgang. Udviklingsromanen Helga Vilhelmina, 1933, udspiller sig i et proletarmiljø og læses ofte i de svenske skoler.

Hun har desuden skrevet novellesamlinger med indsigtsfulde kvindeportrætter, fik i alt udgivet omkring 50 litterære værker og er oversat til mange sprog. I 1943 offentliggjorde hun i Göteborgs Handelsog Sjöfartstidning det 11-strofede digt Protest, som rettede sig mod de tyske transporter gennem Sverige, og blev sortlistet af nazisterne. Som opinionsdanner, kulturperson og forbillede for kvinder spillede hun en stor rolle og blev gennem sine radioforedrag kendt af et bredt publikum.

Udvalgt litteratur om forfatteren

Eva Heggestad: En bättre och lyckligare värld: kvinnliga författares utopiska visioner 1850-1950, 2003

Gunvor Stolt: Att bryta egen väg: Jeanna Oterdahl i föredrag och författarskap, 2002

Ying Toijer-Nilsson: Jeanna Oterdahl. Liv och verk, 1996