Hanna Ongelin

1848 - 1893

Finland

Præstedatter, boheme, radikal kvindesagsforfatter, berygtet for sit korte hår, sine cigarer og sit kaotiske liv. Hendes kamp mod al dobbeltmoral fra prostitution til fornuftsægteskaber vakte så stor forargelse, at selv kvindeforkæmperen og forfatteren Alexandra Gripenberg (s.d.) foretrak at udelade hendes navn i sit hovedværk fra 1893.

Blandt en række skønlitterære værker bør nævnes Edvard och Edmund (R), 1871, poesidramaet Helmi, Dramatisk dikt af H (N), 1874, den store, historiske roman på 1772 sider Odets dom (Skæbnens dom), 1882-83, og romanen Den gamle fyrbåkens hemligheter (Det gamle fyrtårns hemmeligheder) , der udkom samme år. Herudover Smågubbar och smågummor. Memoirer och skizzerj 1892, og pamfletter angående kvindesagen, bl.a. Tankar i några samhällsfrågor fra 1881.