Mistede tidligt sin mor og tilbragte derefter somrene hos sine morforældre i Skåne og vintrene hos sin far i Göteborg. Efter afsluttet grundskole kom hun ind på Statens Scenskola i Göteborg, men holdt op efter et semester og forsørgede sig ved tilfældigt arbejde som vaskeriarbejder, kontorist og avisbud.
Ved sin debut i 1969 arbejdede hun som skuespiller ved Göteborgs TV og læste på voksengymnasium. I hendes tidlige debut med børnebøgerne De vita björnarna, 1969, og Det lille landet, 1971, antydes den konflikt mellem verden og den lille pige, som blev uddybet senere i forfatterskabet. Sorgen over moderens død og savnet af faderen tematiseredes i den selvbiografisk farvede Tillflyktens hus eller En f.d. inneboendes erinran (R), 1975, hvor hun anlægger en stærkt anspændt og ironisk tone, krydret med megen sort humor.
Også miljøbeskrivelserne fra Skåne og Göteborg spiller en central rolle i forfatterskabet. I Kvinnan som lekte med dockor (R), 1977, og Gattet. Sånger från barnasinnet (L), 1981, nedtones sarkasmen. Stilen bliver mere tilbageholdende og disciplineret. De drømmelignende og absurde frekvenser forsvinder. I den afskedsfrase, som afslutter digtsamlingen Gattet, synes hun at bebude sit eget tragiske selvmord.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Marianne Hörnström: "Att själva det oförstådda är min identitet. Tankar kring outsiderskapet i Asa Nelvins författarskap" i: Ingrid Holmquist og Ebba Witt-Brattström (red.): Kvinnornas Litteraturhistoria, bd. 2, 1983
Cristine Sarrimo: När det personliga blev politiskt: 1970-talets kvinnliga bekännelse och självbiografi, 2000
Marie Öhman: "Här kan jag äntligen tala": tematik och litterär gestaltning i Åsa Nelvins författarskap, 2007
