Voksede op i Randers, hvor faderen Jacob Brøndum var telegrafist og moderen kransebinder. Hun havde svært ved at finde sin plads inden for de småborgerlige rammer, og da hun tog til København for at uddanne sig til pianist, startede den personlige frigørelsesproces, som senere blev et hovedtema. Hun opgav pianistdrømmen, giftede sig i 1895 med forfatteren Sophus Michaëlis og begyndte at skrive.
Med romanerne Barnet og Lillemor, 1902, fik hun sit første internationale gennembrud og et omfattende rejseliv med foredrag og humanitært engagement tog fart. 1910 kom skandaleromanen Den farlige Alder, oversat til alverdens sprog, der skildrer kvinders overgangsalder som en sindssygelignende tilstand. Året efter blev hun skilt og levede herefter alene, bortset fra et kortvarigt ægteskab med en amerikaner. I roman efter roman afsøger forfatterskabet de småborgerlige kvinderollers deformerende magt, men først i erindringsromanen Træet paa godt og ondt I-V, 1924-30, der i dag står som forfatterskabets centrale værk, samlede hun afsøgningen til en sammenhængende frigørelseshistorie.
Det håb, hun havde svært ved at finde i sine voksne skildringer, blev i romaner og fortællinger for børn skrevet frem til en utopi om et samfund, hvor kønnene har lige betingelser, og hvor respekten for dyr og natur er styrende. Serien om Bibi I-VII, 1929-39, står her som pendant til Træet paa godt og ondt.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Mette Bryld m.fl.: Overgangskvinden. Kvindeligheden som historisk kategori - kvindeligheden 1880-1920, 1982
Merete von Eyben: Karin Michaëlis: incest as metaphor and the illusion of romantic love, 2003
Merete von Eyben: Det farlige liv: en bog om Karin Michaëlis, 2006
Birgit S. Nielsen: Karin Michaëlis – en europæisk humanist: et portræt i lyset af hendes utopiske roman Den grønne ø, 2004
Eva Wahlström: Fria flickor före Pippi: Ester Blenda Nordström och Karin Michaëlis: Astrid Lindgrens föregångare, 2011
