Forfatteren begyndte efter studentereksamen i 1970’erne på psykologistudiet i København. Hun har arbejdet som kulturjournalist og oversætter, været gift to gange og er mor til to børn.
Efter debuten i 1976 med digtsamlingen Kopar (Kobber) fik hun sit gennembrud med romanen Hægara pælt en kýlt (Lettere sagt end gjort), 1978, hvor eventyret om prinsessen, der bliver bortført, glider sammen med narkomiljøets særlige sprog og rusens »eventyr« i 1970’ernes Christiania i København.
Vigtigste værker er Göturæsiskandídatar (Kloakkandidaten) (R), 1979, og Sætir strákar (Søde drenge) (R), 1981. Forfatterskabet handler om unge, forvirrede mennesker fra arbejderklassen, som stillet over for en barsk virkelighed søger tilflugt i rusmidler og drømmeri.
