Datter af skolebestyrer, cand.phil. Hartvig Frisch og Elisabeth Alexandra Mourier. Student fra N. Zahles skole 1887. Hun opgav hurtigt sit tyskstudium ved Københavns Universitet, arbejdede nogle år som lærer, men stoppede, da hun i 1893 blev gift med lægen Henrich Lemche. Gyrithe Lemche blev Dansk Kvindesamfunds ledende ideolog, redigerede dets tidsskrift Kvinden og Samfundet 1913-19, var formand for forretningsudvalget, en overgang landsformand og skrev Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar, 1912.
1898 debuterede hun med Soedtmanns Jomfruer (R) og genoptog tråden fra 1880’ernes sædelighedsdebat med gennembrudsværket Folkets Synder, 1899. Da bogens vrede angreb mod kønssygdomme blev læst som en pamflet mod mænd, opgav hun samtidsromanen. I det litterære hovedværk Edwardsgave I-V, 1900-12, stillede hun spørgsmålet, om lysten kan være en kvindelig frigørelsesvej. Svaret var nej, og det fastholdt hun livet igennem.
Erindringsromanen Tempeltjenere I-III, 1926-28, står som hendes kvindepolitiske testamente og som anklage mod de moderne generationer, der svigter moderskabet og med det kvindesagen.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Margit Andersen og Annelise Dorset: Gyrithe Lemches forfatterskab. En bibliografi, Byhistorisk Samling for Lyngby-Taarbæk Kommune 1983
Gretelise Holm: Gyrithe og de sorte ravne. Om kvindernes kamp for menneske- og borgerret, 1990
